Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hertuginden i det mindste føre mig ind i et Værelse, hvor der var
lagt i Ovnen. Oh oui, monsieur, vous avez raison — var hele
Svaret. — — Saa satte Hertuginden sig med en Del Herrer ved
et Bord og begyndte at tegne og — jeg havde den Ære at vente
en hel Time. — Ofte tænkte jeg, at var det ikke for Hr. Grimms
Skyld, saa gik jeg paa Øjeblikket min Vej. Endelig, forat være kort,
spillede jeg paa et elendigt miserabelt Pianoforte og hvad der var
det mest ærgerlige, Madame og Herrerne holdt ikke et Øjeblik op
med deres Tegnen — og jeg maatte spille for Stole, Borde og
Vægge. — Giv mig det bedste Klaver i Europa, men Tilhørere, der !
intet forstaar-éiIer intet vil forstaa og ikke føler med mig, hvad jeg
spiller, saa mister jeg al Glæden derved.” . . . Denne Brevstump er
værd af lægge Mærke til, fordi den giver et saa levende Indtryk af
Mozarts Naturel med hans Afhængighed af sine Medmenneskers
Deltagelse, og fordi den indeholder et helt lille Billed af Tonen
overfor en Kunstner under Vanden regime, navnlig naar Situationen
sammenholdes med den bekendte Scene i Beethovens Liv, da denne
under langt mindre graverende Forhold afbrød sit Spil med
Ud-raabet: „Fur solche Schweine spiel’ ich nicht.“ -
Om at opnaa nogen fast Stilling i Paris var der ikke Tale.
Mozart fik spillet en der i Staden komponeret Symfoni (Pariser
Symfonien i D-Dur), og han fik Lejlighed til at komponere Musik
til en Ballet af No verre: Les petite riens1). Han fuldendte
endvidere de i Mannheim begyndte Violinsonater — blandt dem den
tungsindige, melodirige lille Sonate i e-moll — men var forøvrig
ikke særdeles produktiv. Tanken om den Lykke, han havde forladt,
maaske mistet for bestandig, den strænge og haabløse Kamp for
Tilværelsen — alt knugede hans Sind, og nu skulde endnu et
Slag ramme ham: hans Moders Død. I Juli Maaned 1778 stod
Wolfgang ved hendes Dødsleje, fjærn fra sin Slægtning, næsten uden
Venner i den fremmede Stad. Straks efter Dødsfaldet skrev han et
særdeles smukt Brev til Vennen Bul lin ger, hvori han beder ham
forberede Faderen paa hans Hustrus Død.
Paa Paris og Pariserne saa Mozart med stadig mere uvillige
Øjne; hans Breve er fulde af Udfald, Spot eller Klager over deres
Færden, deres Moral, ja selv deres Sprog. Den kloge Leopold
Mozart hørte ikke ugærne om denne Misfornøjelse; han var ikke glad
l) Musiken har Mozarts franske Biograf V. Wil der genfundet i 1872.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
