Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Sceneheld, der fulgte Bortførelsen, havde ikke nogen
Forandring i dens Frembringers Forhold til Følge. Ved Hoffet var
Mozart egentlig ikke velset. Ganske vist havde Kejseren — kort
før Bortførelsens Opførelse — gjort sig en Fornøjelse af at
arrangere en Væddekamp mellem Mozart og dementi,
Hovedrepræsentanten for italiensk Klaverspil, en Kamp, der forløb til lige Ære for
begge Parter, mep nogen dybere Interesse og Forstaaelse af Mozarts
Kunst havde Kejseren ikke. Og den Kreds, der med Salieri i
Spidsen omgav ham, sørgede med al Omhu for, at hans Smag,
der gik i Retning af det letforstaaelige og iørefaldende, ikke hævedes
ved at komme i Berøring med Musik, der naaede op over dette
Niveau.
Før som efter Bortførelsen maatte Mozart søge et beskedent
Udkomme ved at give Undervisning, spille ved offentlige Akademier
samt komponere og udgive sine Værker paa Subskription. Omtrent
samtidig med Bortførelsen falder den festlige Symfoni i D-doc
(’Hsiffner-Sijmfoni). der efter Faderens Opfordring var skrevet i den
største Hast til en Salzburgsk Familiehøjtid, oprindelig som
Sere-nata, senere forkortet og bearbejdet som Symfoni.
I det Hele blev det nu Instrumentajmu^kgn, som Mozart i de
følgende Aar ofrede sine Kræfter. De Vælske sørgede jo for, at
ingen Opfordringer til at skrive Operaer rettedes til ham; og de to
Forsøg han af egen Drift gjorde, opgav han paa Halvvejen, det var
„Occa di Cairo’11), paabegyndt under et længe opsat Besøg i
Salzburg, der endelig kom i Stand i Sommeren 1789, til en umulig
Tekst af Varesco, og „Lo sposo deluso“. — Mozart følte sig da
henvist til at komponere dels Lejligheds- og Indlægsarier for sine
Venner og Veninder blandt Sangerne, dels, og navnlig,
Kammermusik og Klavermusik. En ydre Omstændighed bidrog til at give hans
Kunst denne Retning og til at bibringe den et noget andet Præg end
hidtil, nemlig Bekendtskabet med Baron v. S w i et en. Denne
Musikven, der alt er omtalt i Kap. om Joseph Haydn, elskede Håndels
Oratorier og S eb. Bachs Klaver- og Orgelmusik. Fugaen var hans
Yndlingsform, og da Mozarts bevægelige Aand kom i Berøring med
denne alvorsfulde Tonekunst, blev han stærkt betaget deraf og skrev
selv talrige Kompositioner i streng polyfon Stil, tilskyndet mangen
‘) Mozarts franske Biograf V. Wil der har suppleret det manglende af Operaen
med Satser af andre Mozartske Kompositioner. I denne Skikkelse er „Gaasen
fra Cairo“ i nyere Tid blevet opført, men har aldrig kunnet slaa an.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
