Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gang af sin Hustru, der mærkelig nok ogsaa i v. Swietens Hus havde
faaet en stor Forkærlighed for Fugaen. Ved v. Swietens Koncerter
var ogsaa Haydn jævnlig Gæst; rimeligvis har Mozart der gjort
hans Bekendtskab, et Bekendtskab, der trods Aldersforskellen snart
førte til det smukkeste oprigtige Kunstner-Venskab. Et herligt
Vidnesbyrd om dette Venskabsforhold har Mozart efterladt i de
Seks Strygekvartetter, som han med en hjærtelig, fint formet
Tilegnelse overrakte Haydn 1785. Disse Kompositioner hører til de
ikke meget talrige blandt Mozarts Værker, som er skrevne uden
nogensomhelst ydre Foranledning, kun ud af Trangen til gennem
skønne, kunstnerisk udarbejdede Værker i den Genre, som Haydn
havde skabt og dyrket saa udmærket, at vise den ældre Mester sin
Hengivenhed og Ærbødighed. Kvartetterne er langtfra at være
Hastværksarbejder. Den første blev skrevet i Slutningen af Aaret
1782, den sidste i Januar 1785. Det var under et Besøg, som
Leopold Mozart gjorde i Wien ved denne Tid, at de tre sidste
Kvartetter spilledes i et Selskab, af saa berømmelige Musikere som
Haydn. Dittersdorf, Mozart og Vanhal. Da de var spillede
til Ende, sagde Haydn til Leopold Mozart: „Jeg siger Dem for Gud
som en ærlig Mand: Deres Søn er den største Komponist, som jeg
kender personlig og af Navn. Han har Smag og de største
musikalske Kundskaber." Stolte Ord, der sikkert’TiarHbestyrket
Mozart i hans Forsæt at sætte Haydns Navn paa Titelbladet til
Kvartetterne.
Disse Kvartetter betegner Blomsten af Mozarts Kammermusik,
den højeste Udvikling han naaede i denne Genre, og de er endnu
stadig i Koncertsalen Repræsentanter for hans Kunst, navnlig gælder
dette vel to af dem: d-moll og C-dur. Mozarts Samtid havde
ikke let ved at finde sig til rette med disse Kvartetter. En
Kritiker kalder dem „krydret" Spise, „hvilken Gane kan holde det ud
i Længden?" Og da de spilledes hos en fyrstelig Musikven, paastod
denne atter og atter, at Musikerne maatte spille falsk, og da han
saa, at disse Uhyrligheder virkelig stod der paa Tryk, blev han
som rasende og rev Stemmerne i Stykker. Det er navnlig
Indledningen til C-Dur-Kvartetten, der fremkaldte en saadan
Ophidselse blandt Læg og Lærd, thi ogsaa Theoretikerne
diskuterede (oftest for at ende med at fordømme) i lange Tider Takter
som disse:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
