Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regeringen stillede sig meget uvilligt overfor det, som man
mistænkte for politisk og religiøs Liberalisme. Sarastros Tempel blev
nu gjort til Dydens, Retfærdighedens og Sandhedens Hjemsted —
Nattens Dronning til en ond Aand — og saaledes fik Operaen for
Mozart en hel ny Interesse og Betydning.
Den 30. September 1791 opførtes Tryllefløjten. „Hr. Wolfgang
Amadé Mozart, Kapelmester og virkelig k. k. Kammercoinpositeur
vil af Højagtelse for et naadigt og højtæret Publikum og af Venskab
for Forfatteren idag selv dirigere Orkestret’, hedder det paa
Plakaten. Schikaneder spillede Papageno.
Den første Aften slog Operaen ikke ret an. Schikaneders
Publikum havde vel ikke ventet en saadan Musik. Hvor stærkt
Indtryk denne gjorde paa Kendere fremgaar af Schenks egen
Beretning, om hvorledes han efter Ouverturen i Begejstring sprang
op fra sin Plads i Orkestret og „krøb" hen til Dirigentpladsen, hvor
han greb Mozarts Haand og kyssede den. Schikaneder var
heller-ikke ængstelig for Operaens Skæbne, han trøstede den nervøst
urolige Komponist og han fik Ret. Meget snart arbejdede
Tryllefløjten1) sig op i Folks Gunst og blev en saa fuldstændig Sukces,
at Mozart allerede den 7. Oktober kunde skrive til Konstanze: „Jeg
kommer lige fra Operaen, der var lige saa fuldt som altid. ...
Hvad der glæder mig mest er det stille Bifald; man ser rigtig,
hvor meget og stadig mere denne Opera slaar igennem". — Ved
en følgende Opførelse havde Mozart den Triumf, at selve hans
„Fjende", Salieri2), i Følge med ham var tilstede „og fra
Symfonien til sidste Kor var der intet Stykke, som ikke aflokkede ham
et Bravo eller Bello".
Tryllefløjten var skrevet af en forulykket Theaterdirektør, for at
redde hans truede finansielle Stilling; det var som et
Lejlighedsarbejde beregnet paa hurtig at gøre Opsigt, skaffe Penge i Kassen —
og forsvinde igen. Mozart gav med sine Toner dette maadelige
Arbejde en hellig Indvielse, en evig Livskraft.
Man har ofte og grundig fastslaaet Schikaneders Librettos
Maadelighed — de elendige Vers, de ugennemførte Karakterer, de
slet sammenarbejdede to forskellige Udkast til Teksten osv. osv. — *)
*) „Den nye Maskinekomedie" kaldtes den overlegent i en Anmeldelse.
2) Salieri skal, da Mozart kort efter døde, have udtalt: „Det er et Tab for
Kunsten, men et Held for os, thi ellers vilde snart ingen mere betale noget
for vore Arbejder."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
