Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om deres Skæbne. Meget i Titus er skrevet paa Rutine^,
andetsteds, mest i 1ste Akts Finale, har Mozart vel naaet en vis
Effekt; men det hele er og bliver „Theater". At sammenlignes med
Idomeneo endsige med Glucks Operaer taaler Titus ikke, en
Sammenligning, der jo paa Grund af Stoffet ikke ligger fjærn. Men
hvorledes skulde ogsaa den Mand, der havde komponeret Bon Juan og
var optaget af Tryllefløjten, kunne blive varm for dette Stof?
Da Mozart „skuffet og lidende" indtraf i Wien, var hans første
Opgave at gøre Tryllefløjten færdig. Koret „O Isis og Osiris" blev
skrevet og Papagenos Sange komponerede under Schikaneders
Kontrol, der lagde særlig Vægt paa, at denne Side af Operaen fik
et saa populært og iørefaldende Tilsnit som mulig1).
Under Arbejdet paa Tryllefløjten var Tekstbogen bleven
underkastet en Forandring, der som antydet lod Mozart faa særlig
Interesse for Stoffet. Dermed hang det saaledes sammen. Oprindelig
havde Schikaneder til Hensigt at skrive en ren og skær Trylleopera.
Han havde valgt et Stof fra en Wielandsk Æventyrsamling: Lulu —
Trylleoperaer med et let romantisk og folkelig lystigt Præg var
nemlig begyndt at komme i Mode. 1 dette Æventyr-Sangspil var
Pamina en Datter af Nattens Dronning, Sarastro en „ond
Troldmand" , der holdt hende fangen — de øvrige Enkeltheder lønner
det sig ikke at berette om, saa meget mere som denne Tekst aldrig
kom frem. Skæbnen vilde nemlig, at en anden Komponist, den saa
yndede Sangspil-Komponist Wenzel Muller skulde komme
Schikaneder i Forkøbet med en Bearbejdelse af det samme Stof. Musik
og Tekst var (ifølge Jahn) lige ynkelige, men Stykket var vel
beregnet paa Folks Smag og gjorde uhyre Lykke. For Schikaneder
var der nu ikke andet at gøre end at forandre sin oprindelige Plan
og søge at optage Konkurrencen. Saaledes blev da Frimurer-Idéerne
indført i Tryllefløjten. Schikaneder var selv Frimurer og dette
Selskab havde just paa den Tid en forøget Sympathi i Wien, fordi
l) Efter Sigende havde Schikaneder megen Indflydelse paa Mozarts
Komposition. Han optraadte temmelig overlegent overfor den store Medarbejder,
kasserede Musikstykker og lod Mozart, der var godmodig nok dertil, skrive
dem om indtil de faldt i hans Smag. Enkelte gode Indfald som det nu saa
berømte Pa .pa ,pa ... ved Papageno og Papagenas Møde i sidste Akt kunde
Mozart dog være Schikaneder taknemmelig for. Andel i „Tryllefløjtens* Tekst
og det maaske endog en meget væsentlig Andel, havde iøvrig en af
Schikaneders Skuespillere, Gieseke, der ogsaa havde forsynet hans Theater med
andre Stykker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
