Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skont var alligevel Livet! — Man maa bøje sig, det sker, som
Forsynet vil. Jeg er nu ifærd med min egen Gravsang, og jeg
for ikke forlade den ufuldendt. “
Disse gribende Linjer vidner om, hvorledes Requiemet
efter-haanden kom til at staa for Mozart som en Mission, han paa en
hemmelighedsfuld Maade havde faaet; det var den naive Kunstners
Overtro og den dødsmærkede Mands Monomani, der forunderlig
blandede sig. Brevet er tillige Vidnesbyrd om, hvor klar Mozart
var over, at hans Dage var talte og med hvilken overlegen Ro han
ser sit Endeligt imøde, omend den 35-aarige Musiker, der havde
elsket Livet, ikke kan tilbageholde et Vemodssuk.
Al den Kraft, han endnu havde tilbage, satte Mozart da ind
paa denne sin „Svanesang", men maaske netop af denne Grund
naaede han til sin Sorg ikke at fuldende den. Konstanze, der var
kommet hjem fra Baaden, tog sig paa det kærligste af Mozart,
søgte at adsprede ham, afholdt ham fra at arbejde, ja berøvede
ham efter Lægens Raad Partituret — at hans Tanker arbejdede
utrættelig videre, kunde hun ikke forhindre. Mozart selv troede, at
man havde givet ham Gift, han udtalte det til Konstanzes Rædsel
udtrykkelig, da hun en Dag havde faaet ham med til en Tur i
Prateren. Denne Ytring gav Anledning til, at der efter Mozarts Død
gik Rygter om at „Italienerne" havde forgiftet ham — et iøvrig
ganske taabeligt Rygte: Mozarts Helbred havde i lang Tid været
svækket og hans sidste Sygdom var en Hjærnebetændelse.
Der indtraadte snart — efter en kort Bedring — en Krise. Midt
i November Maaned var Mozart for sidste Gang Gæst i „Die silberne
Schlange", men „saa da elendig ud og klagede over sit Befindende".
Faa Dage efter maatte han gaa til Sengs og havde, som han sagde
til en Ven, der besøgte ham, nu „kun med Doktor og Apotheker
at gøre". Ved en Skæbnens Ironi modtog Mozart Meddelelse om,
at Resten af hans Liv vilde være blevet uden materielle Sorger,
idet en Kreds af ungarske Adelsmænd havde sikret ham en Sum
af 1000 fl. aarlig, og et Musikselskab i Amsterdam lovede et
endnu større Honorar, dersom han aarlig vilde skrive for det et
vist mindre Antal Musikstykker. Saare nær gik det Mozart, at han
netop maatte bort fra Livet nu, da han vilde have kunnet arbejde
for sin Kunst uden Bekymringer for sit og Familiens Udkomme.
Paa Dødslejet, hvor Lemmernes Ophovnen pinte Mozart meget,
modtog han med Glæde Beretninger om Tryllefløjtens stadige Held; saa
li*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
