Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og svarede paa alt, det være sig muntert eller alvorligt, meget
fornuftigt, men dog saaledes at han syntes dybt tænkende, optaget af
noget ganske andel! Selv naar han om Morgenen vaskede sine
Hænder, gik han op og ned i Værelset, blev aldrig staaende rolig,
men slog den ene Hæl mod den anden og var stadig eftertænksom.
Ved Bordet tog han ofte et Hjørne af Servietten, drejede det fast
sammen og för rundt i Ansigtet dermed, idet han i sin
Adspredthed ikke syntes at vide noget deraf, og ofte gjorde han dertil
Grimasser med Munden. Ogsaa ellers var han stadig i Bevægelse
med Hænder og Fødder og spillede ligesom Klaver paa noget,
f. Eks. sin Hat, sit Uhrbaand, Borde eller Stole."
Altid synes dette Geni at. have været optaget af musikalske
Idéer. Frisøren kunde ikke faa Lov i Ro at sætte hans Paryk; ride
turde han ikke, skønt han holdt deraf og Lægerne anbefalede ham
det som Motion, thi han frygtede for, at der under hans
Optagethed skulde ske en Ulykke; af samme Grund skar han kun ugærne
selv sin Mad itu ved Middagsbordet. Ved Billardet — hans
Yndlings-plads i ledige Timer — nynnede, fløjtede og sang han. Musiken
ligesom boblede i ham, medens han vævert bevægede sig om det
grønne Bord. Og mærkelig nok, jo større de Opgaver var, med
hvilke han tumlede, des mere lystig var han, des mere fuld af
k’aade Løjer, der ofte gik til Grænsen af det passende. Og naar han
nedskrev sine Arbejder, var det saa langt fra, at Støjen og Uro
omkring ham forstyrrede ham. at det tværtimod syntes at
stimulere ham.
Mozart var en ægle Kunstnernatur, en mere udpræget end
Musikens Historie vel hidtil havde kendt det. Han elskede Kunsten
og Livet for deres egen Skyld. Han begærede intet andet end
Frihed til at nyde alt smukt og godt som Livet bød. Han elskede
Givet, og Nydelsen havde Værd for ham — mest dog saaledes at
han omsatte alle sine Indtryk i Musik. Alt hvad han rørte ved,
blev til Toner, til Melodier, enhver Begivenhed, glædelig eller trist,
satte hans Indre i musikalske Svingninger. Hans Væsen var Ynde,
Ildfuldhed, Munterhed, Elskværdighed — Skæmt og Løjer fylder
Sider af hans Breve, lunefulde og kaade Paafund uden dybere Vid
som et livfuldt og indtagende Barns. Let af Sindet, ja om man vil
letsindig var han, men dette udelukker ikke, at der allerede tidlig
kom en Alvor op i ham, der ikke blot faar Udslag i hans
kunstneriske Arbejde, men ogsaa i hans personlige Liv. Tanken om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
