Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end paa at more og adsprede de jævnere anlagte Tilhørere. Et
idealt Sving, en ædel sangbar Skønhed og en varm Inderlighed
ejer Mozarts Musik; djærv og bred Humor kommer derimod kun
sjælden til Udbrud i den. Robust er den i det Hele kun i ringe
Grad, snarere er den præget af en egen kvindelig (men
ingenlunde kvindagtig) Ynde.
Efter den Skildring, det forrige Kapitel har givet af Haydns
Person og Musik, vil Modsætningerne mellem de to Kunstnerprofiler
straks springe i Øjnene, og det skal eksempelvis fremhæves, hvorledes
de i den mindre Form: Klaversonaten, kommer til Syne. Medens
Haydn her — lige indtil Mozart traadte frem — var famlende og
søgende, er Mozart straks eller i hvert Fald meget tidlig klar og sikker.
Han. der var opdraget ved Klaveret, meddeler ikke blot Sonaten den
Fylde og Skønhed i Klangen, den Smidighed i Tekniken —
„Klavier-seeligkeit“ har man kaldt det — som hverken Haydn eller de
tidligere Klaverkomponister kendte, men han griber — dels maaske
under Paavirkning af Chr. Bachs Sonater1) — fast om Formen,
lærer meget hurtig at mestre den, ja at give Klaversonaten sin
endelig fuldgyldige Skikkelse med de to modsat farvede Themaer.
Det var Mozarts mærkværdige Formsans, der gjorde Klaversonaten
til et ikke blot rent musikalsk, men ogsaa psykologisk
betydningsfuldt Udtryksmiddel. Paa dette Omraade, hvor Mozart bereder Vejen
for Beethoven, var Haydn kun fulgt langsomt med.
Hvad man saaledes her bliver opmærksom paa i den mindre
Form, er imidlertid et Hovedtræk i Mozarts Instrumentalmusik.
I højere Grad end Haydns besidder den et udvortes Skønhedspræg.
en naturlig Opfyldelse af Lovene for de ideale Formers Harmoni.
Mozarts Musik, dér ligesom vidner om en finere Aandsdannelse,
bliver smidigere og mere afrundet end Haydns; denne bevai’er
i alt Fald i lange Tider et vist kantet Præg, dens Form bliver
vel tidlig fæstnet (for saavidt angaar Symfonien og
Strygekvartetten), men selve Kompositionens Knokkelbygning spores stadig
mere end hos Mozart, der dækker den gennem sit fyldige og
yndefulde Udtryk.
Derfor bliver Mozart vel ofte Haydn overlegen, livor han kan
tage Orkestret til Hjælp og gennem dets Farverigdom og
Afskygninger, som han ypperligt véd at udnytte, kan give sin Musik
b Jfr. herved Kap. II, p. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
