Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Glans, Vanne og- Fylde, lade sin Lyrik udstrømme og sin
Dramatik faa Raaderum. Men i den snævrere Form, Strygekvartetten,
hvor den sanselige Velklang begrænses ved de ydre Midlers Art, og
hvor Organismens Fasthed, den logiske Opbygning og den stadige
Opfindsomhed indenfor snævre Rammer er det afgørende, dér staar
Haydn som den ypperste — naar begge Mestres Arbejder ses i det
Store — og det er da ogsaa nærmest til ham, at Beethoven
knytter sig, om end denne har været opmærksom paa Betydningen af
det mere ideale Opsving i Mozarts Kvartetter (i hvert Fald i nogle
af de bedste af dem). .
Alt dette hænger imidlertid sammen med den dybere
liggende Modsætning mellem de to samtidige Musikere,
Forskellig-artetheden af deres Naturer. Er Haydns Stemning væsentlig
tilfreds og lidet vekslende, saa træffer vi hos Mozart just de urolige,
higende, ofte lidenskabelige eller vemodige Stemninger. Det bliver
ikke mere særlig den klare Intelligens, den naive Lystighed, den
enkle Ophøjethed, der behersker Instrumentalværkerne. Vi lærer
at kende en Musik, der er mere individuel, mere sjælebevæget end
Haydns, en Musik, der har mere „Passion" og er mere dramatisk
livfuld i sit Udtryk, og som vel ikke er præget af Reflektion,
men dog ofte lader den muntre tilfredse Spøgen vige for den
bittre Livserfarings Alvor. En saadan Musik lærer vi ganske vist
kun at kende i et begrænset Antal af Mozarts bedste
Instrumentalværker, og selv der møder vi den kun under den beherskede
smagfulde Form, det for ham ejendommelige harmoniske Jævnmaal,
men slige Mozartske Arbejder betegner da et nyt Led i den
moderne Musiks Bestræbelse efter at blive Udtryk for, hvad der
lever og rører sig i Kunstnerpersonlighedens Indre. Mozart, selve de
skønne Forholds og Melodiers Mester, søger ud over en Musik, der
blot har sit Værd i Velklang og i de rette kunstmæssige Forhold,
og det lykkes ham at finde Udtryk for de dybere liggende sjælelige
Rørelser og momentvis naa op i den Sfære, i hvilken Beethovens
Kunst hersker suverænt. Saaledes opfattet bliver Mozart en
Formidler mellem Haydn og Beethoven. Og dog har denne sidste ikke
direkte optaget særlig meget af Mozarts Kunst i sin; ja snarere
kan han siges at have stillet sig i en vis Opposition til den. Thi
utvivlsomt har Beethoven delt den Anskuelse, som alt tidlig udtaltes,
at Mozarts let henstrømmende og melodiduftende Musik løb Fare for
at sætte Prægnans og udpræget Karakter paa Spil. Beethoven søgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
