- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
254

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Banlyst maa jeg leve, saaledes ogsaa i det halve Aar jeg har
tilbragt her paa Landet — hvilken Ydmygelse, naar En stod ved
Siden af mig og hørte en Fløjte langt borte og jeg hørte intet,
eller naar En hørte Hyrden synge og jeg atter intet hørte.
Saadanne Tildragelser bragte mig nær til Fortvivlelse, det var ikke
langt fra, at jeg gjorde Ende paa mit Liv. Kun Kunsten holdt
mig tilbage, ak, det tyktes mig umuligt at forlade Verden, førend
jeg havde frembragt alt det, hvortil jeg følte mig kaldet; og
saaledes fristede jeg dette elendige Liv. — Du Guddom, der ser ind i
mit Indre, du kender det og véd, at Menneskekærlighed og Trang
til at gøre vel, huses derinde. O Mennesker, I, som engang læser
dette, tænk paa, at I har gjort mig Uret. ...

... Hold Eders Børn til Dyden, den alene kan gøre lykkelig,
ikke Penge, jeg taler af Erfaring. Den var det der holdt mig oppe
i min Elendighed, den takker jeg næst min Kunst for, at jeg ikke
endte mit Liv ved Selvmord. ... Med Glæde iler jeg Døden imøde;
kommer den førend jeg har haft Lejlighed til endnu at udfolde alle
mine Kunstnerevner, saa kommer den trods min haarde Skæbne
dog for tidligt og jeg vilde vel ønske den sildigere — dog ogsaa
saaledes er jeg tilfreds, befrier den mig ikke for en endeløs lidende
Tilstand? Kom naar du vil, jeg gaar dig modig imøde!

Ludwig van Beethoven.”

Og som Efterskrift: — „Det kære Haab, jeg medbragte om i
det mindste til en vis Grad at blive helbredet, maa jeg nu helt
opgive; som Høstens Blade visne og falde af, saaledes er det gaaet
dermed. ... O Forsyn, lad en Gang en klar Glædens Dag oprinde
for mig. saa længe har alt den sande Glædes inderlige Genklang
været mig fremmed — naar — ak naar, o Guddom — skal jeg
atter kunne føle den i Naturens og Menneskers Tempel? Aldrig?
Nej — det vilde være for haardt.“ —

Man kan tænke sig hvilke Sjælekampe, hvilken Fortvivlelse der
maa være gaaet forud, inden en ung Mand nedskriver et saadant
høstligt vemodsfuldt Testamente, ved hvis Læsning, som Hiller
skriver, Hjærtet bløder i En. Men utvivlsomt har det knugende
Tungsind kun været periodisk, ved Tilbagekomsten til Wien er det
atter for en Tid veget for lysere Stemninger.

Det kan ikke forundre, at Beethovens Frembringelser ikke er
særlig talrige i disse Aar (1800—2) da Døvheden brød igennem og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free