Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
blev ham bevidst. Hvad han har frembragt, er naest komponeret
i de lyse Sommerdage og naar Sindet var lettere, et udpræget
Tungsind kommer kun til Orde i faa og spredte Afsnit af Værkerne
fra denne Tid, der omfatter den nævnte Symfoni Nr. 2,
Klaversonaterne indtil op. 31, blandt dem Fantasisonaterne, op. 27
(Es-Dur og cis-moll)1) og den saakaldte Pastoralsonate, op. 28,
Violinsonaterne til op. 30 samt Beethovens første Arbejde for
Thea-tret i Wien Balletmusiken til Prometheus, der opførtes i Marts 1801
og gentoges et anseeligt Antal Gange under stort Bifald. —
I de følgende Aar stiger Beethovens Arbejdskraft, hans
Stemning bliver roligere, atter blander han sig noget mere mellem
Mennesker og i hans Produktioner og offentlige Optræden hæmmer det
triste Onde ham indtil videre ikke synderlig. Resignation og
Tilvanthed af det ubønhørlige Onde har bevirket denne Udvikling.
Men ikke disse alene.
Stor Indflydelse paa Beethovens Sindsstemning havde i disse
Ungdomsaar hans erotiske Oplevelser, der i det Hele saa meget
paavirkede hans Kunstnergemyt og tildels hans Frembringelser, at
der er Grund til at dvæle lidt nærmere derved.
I Beethovens første Wiener-Tid hedder det allerede om ham:
Han gjorde Erobi’inger, som mangen Adonis vilde have misundt
ham; og en af hans nærmeste Venner erklærer; Han var altid
forelsket, men sædvanlig varede det ikke ret længe. Selv
indrømmer han, at hans Kærlighed til en Dame (Navnet nævnes
desværre ikke) som han virkelig elskede, holdt ud i hele syv Maaneder!
Der er ingen Tvivl om, at Beethovens geniale Personlighed, trods
hans lidet indtagende Ydre, allerede tidlig har gjort Indtryk paa de
Kvinder, han kom i Berøring med (allerede fra Bonn-Tiden haves
Vidnesbyrd derom, selv om det f. Eks. ikke er let at komme paa
det rene med Karakteren af hans Forhold til Eleonore Breuning) —
og lige saa lidt er der Tvivl om, at Beethoven trods sit „brusque”
Væsen har lagt sig efter et vist Lapseri og gjort sig øjensynlig Umage
for at behage2). Det fortælles saaledes, at han gjorde stærkt Kur
*) Beethoven har ikke selv kaldet denne Sonate: Maaneskinssonaten. Det er
en Forlæggerbetegnelse, der vistnok har sin Oprindelse fra at en Referent
havde betegnet det første Stykkes Stemning som en Maaneskinsnat paa en
Schweitzer-Sø.
*) „Naar vi gik forbi en nogenlunde tiltrækkende Pige, vendte Beethoven sig
om, saa paany efter hende gennem sin Lorgnet og lo, naar han opdagede,
at vi lagde Mærke dertil” (Ferd. Ries).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
