- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
256

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til Sangerinden Marianne Willmann, hans Veninde fra Bonn og nu
en feteret Kunstnerinde, men at hun afviste ham fordi han var
„saa hæslig og halvt forrykt”. I Reglen rettedes hans Kærlighed
dog mod Damerne i de fornemme Kredse, i hvilke han færdedes,
hvor han spillede eller underviste. I disse Kredse mødte han ogsaa
den unge Pige, til hvem han vistnok sigter i det nys citerede Brev,
hende, der fremkaldte en lykkelig Forandring i hans
Sindsstemning og til hvem han har tilegnet cis-moll
(„Maaneskin“)-Sonaten: Giulietta Guicciardi.

Denne unge Pige var Datter af en højtstillet, men ikke just
velhavende Embedsmand, hvis Familie, som ogsaa Navnet antyder,
stammede fra Italien. Giulietta var musikalsk og spillede smukt
Klaver; rimeligvis har det været i Egenskab af Klaverlærer, at
Beethoven gennem sine Venner, Familien v. Brunswick, først er kommen
i Berøring med hende. Hun var den Gang 18 Aar og skildres som
en ligesaa smuk som elskværdig Pige med dejlige blaa Øjne og et
ædelt formet Ansigt, omgivet af fyldigt brunt Haar. Beethoven kom
hurtig i Fyr og Flamme for hende, og efter den almindelige Mening
har hun ogsaa syntes om ham. Forholdet har udviklet sig
saa-ledes. at Beethoven friede til Giulietta og hun har ikke været
utilbøjelig til at modtage hans Kur. Hendes meget adelstolte

Familie (eller en Del af den) modsatte sig imidlertid et Giftermaal
med en Mand „uden Rang, Formue eller fast Stilling”. Hvorlænge
Forholdet har vedvaret, véd man ikke, rimeligvis har det alt været
forbi, da Giulietta i 1803 rakte den unge Grev Gallenberg1) sin Haand.

Er nu dette Kærlighedsforhold desværre kun lidet opklaret, saa
hviler der dog et endnu tættere Slør over Beethovens Forhold til
den Kvinde, som benævnes vDie unsterbliche Geliebte“ og til hvem
han har skrevet de nedenstaaende Breve, der giver det mest levende
Indtryk af, i hvilken Grad dette Forhold har grebet ind i hans
Sjæleliv.

Man havde hidtil uden noget Tvivlsmaal antaget, at de
gulnede, blyantskrevne Brevudkast, der efter Beethovens Død fandtes
i et hemmeligt Rum i hans Skrivebord, og som mulig aldrig er
kommet den unævnte Adressat i Hænde, at de var bestemte for
Giulietta Guicciardi. Herfor var særlig Schindler Hjemmelsmand.

l) Wenzel Robert, Greve af Gallenberg (1783—1839), var Komponist af
en Mængde Balletter og efterhaanden Direktør for forskellige Theatre. Han
døde som en ruineret Mand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free