Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Theaterregissøren, Treitschke, skrev tildels Dialogen om og
ind-lagde enkelte Sangstykker; Beethoven omkomponerede nogle Numre
og strøg andre, og endelig — thi Arbejdet gik ikke hurtig fra
Haanden paa denne Tid, hvor andre store Kompositioner og
forskellige Koncerter optog Mesterens Interesse — blev da Fidelio
færdig og 1814 opført i den Skikkelse — eller dog omtrent i den
Skikkelse — i hvilken vi nu kender den. Til denne Forestilling,
der vakte „stort Bifald”, havde Beethoven ogsaa planlagt en ny
Ouverture, der dog først blev færdig til en følgende Opførelse; det
er den, der nu i Reglen benyttes og betegnes som Ouverture til
Fidelio (i E-dur)1). Med hver Forestilling „steg Bifaldet” og Fidelio
gik over til at blive en fast og populær Bestanddel af det tyske
Operatheaters Repertoire. —
Med Fidelio forsvandt ingenlunde Operaplanerne af Beethovens
Liv; tværtimod, der dukker stadig Projekter op, dels tilbyder man
Beethoven Tekster, dels søger han dem selv. Der tænkes paa
Bearbejdelse af Shakespearske Tragedier som Macbeth og Romeo og Julie,
eller paa selve Goethes Faust, man møder Navne paa ansete Poeter
som Theodor Körner (med hvem en Opera: Heimkehr des Odgsseus
var paatænkt), Fouqué, Grillparzer som udsete til Tekstforfattere.
Men af alt dette bliver der intet Resultat. Beethoven er stadig
søgende, stadig vragende og ubeslutsom.
Allerede dette Faktum taler ret tydelig om, at Beethoven ikke
var nogen ægte dramatisk Komponist. En saadan vakler ikke
saa-længe, han finder uden altfor megen Vanskelighed sit Stof. der
let former sig scenisk for ham. Hellere griber han et Slof for at
se hvad han dramatisk kan faa ud deraf, selv om saa Sagen skulde
mislykkes for ham. end han vejer og atter vejer det, lige indtil han
har tabt Interessen for det og Troen til det.
Noget ægte dramatisk Værk er Fidelio heller ikke bleven.
Sjælemaleriet deri (en Side af det dramatiske Kunstværk) er vel
ypperligt og navnlig er Hovedfiguren Leonora skildret med genial
Forstaaelse og inderlig Sympathi, men Fidelio er for store Partiers
Vedkommende udarbejdet med Instrumentalkomponistens Omhu for
Enkelthederne og uden Sans for at bringe Flugt, Liv og
Bevægelighed paa Scenen. En Del Overflødighed rummer især Begyndelsen
af Operaen: lidet underholdende Arier og Ensemblenumre, der
l) Et fint, nobelt Musikstykke, der dog ikke staar i nogen nærmere Forbindelse
med Operaens Indhold og som mere end noget viser Paavirkning fra Cherubini.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
