- Project Runeberg -  Illustreret Musikhistorie. En fremstilling for nordiske læsere / Andet bind /
273

(1897-1905) [MARC] [MARC] Author: Hortense Panum, William Behrend With: Adolf Lindgren, Valentin Wilhelm Hartvig Huitfeldt Siewers
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fremstiller Skikkelser, der i og for sig kun har underordnet
Interesse i Operaens Handling og, som Beethoven ikke har magtet (eller
lagt Vægt paa) at give individuelt Liv. Man har tvistedes om.
hvorvidt Fidelio er paavirket af Cherubinis, af Beethoven saa
beundrede Operaer: i disse Operaens første Scener er den franske
Komponists Indflydelse i hvert Fald ganske tydelig; kun at
Beethoven ikke overalt har naaet Cherubinis anskuelige pointerede
Udtryksmaade. Og i det Hele taget er ikke blot Stoffet (en
Befrielseshistorie) men ogsaa Behandlingen lige til Instrumentationen saa
beslægtet med Cherubinis Operaer, at disse ialtfald fra Begyndelsen
af synes at have været Beethovens Forbilleder1).

Snart tager imidlertid Beethovens Opera en Fart, der giver
den en sand dramatisk Kraft og hæver den højt op over den
Sfære, i hvilken den kloge og kyndige, men geniløse Cherubini
bevæger sig. Finalen af 1. Akt med det rørende Fangekor (bygget
over et oprindelig til en Klaverkoncert bestemt Motiv) og Konfliktens
Forberedelse er en ypperlig Indledning til den sidste afgørende Akt,
der aabnes med det gribende Forspil, der i Forening med den
følgende Arie saa ypperlig skildrer Florestans Situation og Stemning.
Den følgende melodramatiske Scene og den berømte „Gravduet"
(Leonore og Fangevogteren Rocco) driver Handlinger frem til den
Kvartet, der rummer Katastrofen, og som bringer et af de mest
dramatiske Momenter, Operalitteraturen har at opvise. Alt er da
spændt til det yderste; Leonore har vist sin Offervillighed ved at
kaste sig foran Florestan for at beskytte ham mod hans
Avindsmand Pizzaros Dolk — Tödt’ erst sein Weib — disse Ord har just
i ét Glimt kastet et helt nyt Lys over Situationen — Pizzaro
betænker sig nogle Sekunder, men griber saa sin Pistol for at skyde
Leonore ned. Hele vor Opmærksomhed er henvendt paa hendes
Skæbne, i største Spænding afventer vi, hvad der vil ske ....
Da klinger Trompetfanfaren, der bebuder Guvernørens Ankomst,
et Befrielsessignal, der paa engang bringer Florestan og
Leonore Frelse og Tilskueren Frigørelse for hans opspændte
deltagende Stemning.

Digtningen og Beethovens geniale Musik har givet denne Scene

‘) Altfor ubetinget tør denne Paavirkning fra Cherubini vel ikke hævdes,
men betegnende er det dog, at der blandt Skitserne til Fidelio findes
Brudstykker af De to Dage afskrevne med Beethovens egen Haand (se Katalog
over Udstillingen ved Beethoven-Festen i Bonn 11—15. Maj 1S90, p. 47).

IUustr. Musikhistorie. II. |g

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:48:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilmusikh/2/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free