Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en saa stærkt gribende dramatisk Kraft, at den alene vil bevare
Fidelio for Glemsel. Men iøvrigt maa man give Nohl Ret, naar
ban siger: . i Musiken til Fidelio hersker ikke hint fuldt ud fri
Vingeslag, som vi er vant til hos denne Mester ... ja den, der helt
har levet sig ind i hans Instrumentalmusik, vil have den uafviselige
Følelse af, at Arbejdet virkelig er faldet den Helt, der forrettede
denne Daad, vanskeligt." Fidelio betegner da ikke nogen Revolution
i Operaens Historie, saaledes som Eroica i Symfoniens.
Et selvstændigt Liv, uafhængigt af Operaen, har den
omarbejdede Leonore-Ouverture Nr. 3 førtl). Den var helt gaaet i Glemme,
da Mendelssohn opførte den i Gewandhauskoncerterne. Siden den
Tid har Ouverturen været et af de moderne Koncertprogrammers
stolteste Numre. Den rummer — som man med Rette har
bemærket — hele Fidelio-Stoffet i langt mere dramatisk og rammende
Form end selve Operaen. „Dette Værk er ikke mere en Ouverture,
men selv det vældigste Drama" (Wagner). Maaske det bedste Bevis
paa, at Beethoven var og blev Instrumentalkomponist og ikke var
kaldet til Virksomhed for Operascenen!
Samtidig med — eller maaske umiddelbart efter Fidelio
(Beretningerne er uoverensstemmende)1 2), skrev Beethoven den store
f-moll Sonate op. 57, der tilegnedes hans Ven Grev Brunswick
og senere af Forlæggere benævnedes Appassionato.
1) Interessant er det at sammenligne de to Ouverturer i C-Dur og erkende den
andens Fortrin. — Al benytte Ouverturen Nr. 3 som Mellemaktsmusik er
som Wasielewski rigtig bemærker et groft Anstød mod den æsthetiske
Følelse. Biografien I p. 299. — Ouverturen Nr. 3 blev iøvrigt mere medtaget
af Kritiken end noget af Beethovens samtidige Værker: „Noget saa
usammenhængende, grelt, forvirret, oprorende er absolut aldrig skrevet. — Nogle
smaalige Indfald, f. Eks. en Posthornsolo — fuldender det ubehagelige,
bedøvende Indtryk", saaledes hedder det i en Kritik, der tillægges Kotzebue.
Cherubini skal have erklæret, at han for lutter Modulationer ikke kunde
finde Ouverturens Toneart.
2) Ries angiver, at Sonaten komponeredes paa Landet i Dobling 1804. —
Schindler, at den blev skrevet i et Træk under et Besøg hos Grev Brunswick
1806. Thayer antager, at Ries’ Angivelse er den rette, og i hvert Fald
findes Skitser til Sonaten i samme Hæfte, der indeholder Forarbejder til
Fidelio.^-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
