Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Værk. Han udvikler al sin kompositoriske Evne; „den bydende
Vilje, den uindskrænkede Fremstillingskraft er det mest fremtrædende;
Kvartetsymfonier kunde man kalde dette opus" (Helm). Der føles
i dem et virkeligt Slægtskab med Eroica, Symfonien og
med Leoworø-Ouverturen; der hersker her den samme Knaphed
og Fasthed og den samme Udarbejdelsens Energi. Og naar
Mesteren saa træffende har betegnet den skønne Adagio (E-dur) i
Fig. 59. Schuppanzigh.
den anden af Kvartetterne, som hans Stemning ved Betragtning af
den stjernebesaaede Himmelhvælving, føler man paa den anden
Side uvilkaarlig, at han har været ret langt borte fra det populære,
da han inspireredes til disse tre rige og indbyrdes saa
forskelligartede Mesterværker. Og hvad siger Samtiden om disse „populære"
Kvartetter? Kritiken skriver: „De er dybt tænkte og fortræffelig
udarbejdede, men ikke alménfattelige — den tredje i C-dur
alene undtagen." Schuppanzigh1) lo ved Prøven af nogle over-
l) Schuppanzigh (1776 -1830), der kreerede alle de senere Beethovenske (og
Haydnske) Kvartetter, var en født Wiener. Hans Spil udmærkede sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
