Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
raskende Vendinger og blev meget forbavset, da Beethoven oplyste
ham om. at det var Alvor og ikke, som han troede, en „Vits“.
Og endelig erklærede den da ansete Komponist Gyrowitz til En, der
fortalte, at han havde købt disse tre Kvartetter: „Det er Skade for
de gode Penge. “
Dog endnu tydeligere end i de nævnte Værker læser vi
Beethovens Aandsliv og Stemning ud af de tre berømte Symfonier, der
stamme fra denne Tid: Nr. 4 i B-dur, Nr. 5 i c-moll og Nr. 6 i
F-dur (Pastoral-Symfonien). Og ikke blot disse Værkers Indhold,
men ogsaa deres Historie og indbyrdes Forhold er værd at lægge
Mærke til.
Ældst er e-moW-Symfonien. Allerede i Beethovens første
Manddomstid beskæftigede hans Fantasi sig med det haarde, barske
Motiv, der danner Grundlaget for Symfoniens første Sats:
Maaske er det undfanget paa hin Tid, da han
første Gang fortvivlet opdagede, at hans Hørelse svigtede. Men til den
nærmere Udarbejdelse havde han endnu ikke Kraft. Efter at have
bestaaet den vældige Styrkeprøve: Eroica, tog Beethoven atter fat
paa sin c-wtøW-Symfoni, og fra Aarene 1804—6 finder vi Studier
til den1). Men nu sker det i flere Henseender interessante:
Beethoven lægger c-motø-Symfonien til Side for at tage fat paa den
fjerde (B-dur) og fuldender først denne. Dette er interessant, fordi
det synes at vise, at Beethoven endnu ikke har følt sig overlegen
nok til at lægge sidste Haand paa den Symfoni, der stod hans
Hjærte saa nær, og som er hans Trosbekendelse paa denne Tid.
Vi har set, at Beethoven trods alt ikke helt havde magtet den
Opgave, han havde stillet sig i Eroica. Naar han da lægger
c-moll-Symfonien til Side, er det ligesom for at øve sig paa et lettere
Stof, for at faa fuld Sikkerhed i formel Henseende ved Bearbejdelsen
Varme og Flugt, og han var en betydelig Tekniker. Beethoven satte meget
Pris paa den. Den af Schuppanzigh ledede Kvartet var oprindelig knyttet
til Grev Rasumowskis Hus, men optraadte senere selvstændig og paa Turnéer.
l) Det er ret interessant at se, hvorledes Klaverkoncerten i G-Dur, der jo
stammer fra samme Tid, i sit Hovedmotiv
er rytmisk be-
slægtet med Symfoniens, og denne energiske Rytme har i det Hele stærkt
behersket Beethovens Tanker paa denne Tid; det genfindes i
Appassionata-Sonaten,,C-Dur-Kvartetten op. 59 og i Egmont-Ouverturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
