Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Hauser), at den hellere bør høres i Koncertsalen end i
Kirken-Den er, som al hans Musik, et Udslag af Beethovens stærkt bevægede
Personlighed, af hans sjælelige Rørelser, af hans Fantasi, der tager
et mere og mere mægtigt Sving, jo fjærnere han staar det daglige
Liv. Ved Siden heraf bærer den snart mere snart mindre tydeligt
Præg af det uhyre Arbejde, Beethoven lagde ind i dette Værk,
der efter Schindlers Ord „syntes at give hans hele Væsen en anden
Skikkelse". En vis Tunghed hviler der da over Messen; de
hellige Ord har vel mægtet at sætte Beethovens Kunstnerfantasi i
Bevægelse (i Credo søger han endog, efter Bachs Mønster i
h-moll-Messen, musikalsk at belyse de enkelte Tekst-Ord), men Ord var nu
en Gang en Hemsko for denne Instrumenternes Mester. Dette
mærkes vel tydeligst i det sidste Stykke1): Dona nobis pacem;
Beethoven fortolker det ret vilkaarlig som „Bitte um inneren und
äusseren Frieden" og skildrer da i voldsomme, ofte sære Klange,
Krigens Rædsel og Menneskenes klagende Bøn om Fredenl 2). Hele
Afsnittet har en stærkt dramatisk Karakter og passer saaledes
mindre end noget andet i Messens Stil. Skøn, ophøjet og
„andagtsfuld", stolt og stilfuldt opbygget er i Modsætning dertil
Indlednings-Kyriet, der nok saa meget som de, nærmest i Händeis Stil undfangne,
fugerede Satser er præget af Bachs Aand3); ganske moderne, just
betegnende for Fremskridtet fra Bach og den ældre Stil er derimod
Benedictus, et henrivende, sart bevæget Stykke, i hvilket den fra de
højeste Tonelag nedstigende Violinsolo illustrerer Ordene „ille qwi
venit in nomine dei“. Ejendommeligt er ogsaa det halv filosofiske
Forsøg paa gennem Toner at male Evigheden i den fugerede Sats:
et venturi vitam.
Hen samme Fantasiverden, fra hvilken Messen bringer Bud,
de samme ménneskekærlige, forsonende Idéer, som Beethoven har
villet give Udtryk i dette Kirkeværk uden kirkeligt Præg, møder
vi langt friere og endnu genialere formede i hans næste Storværk,
l) løvrig havde det været Beethovens Mening endnu at føje to eller tre Stykker
til Messen; han opgav imidlertid denne Tanke saavel som Planen om at
komponere et selvstændigt Requiem.
J) Haydn havde iøvrig en lignende, men mere berettiget Tanke i sin Missa in
tempore belli.
3) Hvor meget denne Mester optog Beethovens Tanker, medens han arbejdede
paa Messen, fremgaar bl. a. af, at der blandt hans Skitser fra denne Tid
findes Udkast til en Ouverture over Navnet Bach.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
