Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at dette stemmer ganske med alt, hvad han kender til det, som
vedrører denne Sag.“
Dengang Beethoven kom til Wien, tragtede han i sin Frihedstrang
og med sin overstrømmende Kraft efter at bryde alle Baand, ogsaa de
religiøse, og hans Humor og Sarkasme har da næppe nægtet sig noget
heller i denne Henseende. Deraf Haydns bekendte Udtalelse, der
stempler ham som Atheist. I sin dybeste Sjæl var Beethoven dog
ikke egentlig gudløs. Talrige Vidnesbyrd haves derom; men hans
Religion var rigtignok hverken en Dogmernes eller Ortodoksiens
Religion. Nærmest var det en panteistisk, der tilbad „Gud i Naturen".
Saaledes bryder hans Stemning i Skovensomheden ud i lyriske
Udbrud. der synes ham Vers, skønt de kun skrives saaledes ned:
Allmächtiger!
Im Walde
ich bin selig,
glucklich im
Walde, jeder
Baum spricht
durch dich.
eller O Gott, welche
Herrlichkeit
in einer
solehen Waldgegend!
In den Höhen
ist Ruhe —
Ruhe ihm zu
dienen. —
En saadan Religion er fuldt ud kunstnerisk Stemning. Andre
Notitser fra Beethovens Haand, tildels Frugter af hans
Læsning, tyder paa hans Religiøsitets stærkt personlige og udpræget
sædelige Karakter. „Moralloven i os og Stjærnehimlen over os.
Kant!!!“ staar der et Steds med et noget frit Citat. Et andet Sted
følgende af et indisk Skrift tagne Linjer, der vistnok er talte ud af
Beethovens Hjærte: „Gud er usynlig og kan ingen Skikkelse have.
Men af det, som vi ser af hans Værker, kan vi slutte, at han er
evig almægtig, alvidende og allestedsnærværende. Hvad der er
frit for al Lyst og alt Begær, det er den Mægtige." Og som
bekendt havde Beethoven opskrevet og ladet sætte i Glas og Ramme
de mystiske Ord fra gammel-ægyptiske Gudebilleder og
Tempelsøjler: „Jeg er, hvad der er til. Jeg er alt, hvad er, hvad var, hvad
vil blive. Intet dødeligt Menneske har hævet mit Slør. — Han er
den eneste og skabt af sig selv, og denne Eneste skylder alle Ting
deres Tilværelse."
Det er let forstaaeligt, at Beethoven ud fra denne personlige
og meget sværmeriske religiøse Følelse ikke kunde skrive et strængt
kirkeligt Værk, egnet til Kirkens Kultus. Et saadant er Messen
heller ikke blevet. Med Rette skriver M. Hauptmann (i sine Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>