Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bange for de store Udgifter ved Opførelsen (som det angaves) eller
for Værkernes Særhed (hvad der turde være sandsynligst), faar staa
hen. Beethoven betragtede ganske naturligt Afslaget som en
Krænkelse og indledede Underhandlinger med Berlins Operaintendant.
Da det rygtedes, at der var nogen Udsigt til, at Forhandlingerne
vilde føre til et Resultat, vaagnede imidlertid Wienernes Skamfølelse,
og i en meget højtidelig, ja noget svulstig Adresse, hvis Ord uden
Navns Nævnelse stiklede til Rossini-Dyrkelsen, henvendte en Kreds
af Musikyndere, adelige og borgerlige, sig til Beethoven med Bøn
om, at han ikke vilde lade sine nye Værker opføre andetsteds end
i Wien, „hvor alles Blikke forhaabningsfuldt er vendte mod ham“.
Skønt Dokumentet i sig ikke havde stort at sige, rørte det dog
Beethoven dybt, og efter en kort Betænkningstid bestemte han sig
til at give en egen Koncert i Wien. Inden denne kom i Stand,
overgik der Beethoven saa megen Ærgrelse og Modgang, at han
flere Gange var lige ved at opgive det Hele. Ved opofrende og
taalmodige Venners Hjælp fik man dog Bugt med Vanskelighederne,
ogsaa med dem, Beethovens egen Særhed og Hidsighed fremkaldte.
Koncerten fandt endelig Sted i Kärntnerthor-Theatret d. 17. Maj 1824.
Programmet bestod af tre Afsnit: af Messen. Ouverturen Zur
Weihe des Hauses, op. 1241) og den niende Symfoni: Soloerne blev
bl. a. sungne af Henriette Sontag og Caroline Unger.
Thea-tret var propfuldt og Bifaldet begejstret; navnlig henrev
Symfonien Tilhørerne (trods en mindre fuldendt Udførelse), ja efter det
berømte Solopauke-Sted i Scherzoen brød Bifaldet saa spontant og
voldsomt frem, at Orkestret maatte pausere. „Taarerne stod de
udførende i Øjnene, kun Mesteren selv anede intet og vedblev (fra
sin Plads under Dirigenten) at angive Takten“. Da fik Sangerinden
Unger den gode Idé at vende ham om mod Publikum, og han
bukkede i rolig Værdighed som Tak for det Bifald, som han saa,
men ikke kunde høre. Men efter denne Triumf2) fulgte den ned-
1) Jvf’r. foran, pag. 279, Noten.
-) Det har sin Interesse at se, hvorledes ogsaa Kritiken modtog disse nye
og dengang saare forbløffende Værker med en Velvilje, ja Begejstring,
der overrasker. „Beelhovens Genius viste sig i disse storartede,
gigantiske Kompositioner atter ganske i sin Ungdom og originale Kraft.
„Hvorfra skal jeg tage Ord til at berette om disse Kæmpeværker." „Indtrykket
var ubeskrivelig stort og herligt. Jubelraabet enthusiastisk overfor denne
Mester, der har afsløret en ny Verden i den hellige Kunst." Saaledes
hedder det i Kritiker og Korrespondancer. Imidlertid kunde Symfonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
