Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
slaaende Oplysning, at Koncertens økonomiske Udbytte var saa
godt som intet (Opgivelserne varierer, Nolil nævner endog kun
120 Mark); Omkostningerne havde været for store. Saa megen
Lid havde Beethoven sat til denne Koncert, at han faldt fuldstændig
sammen, da dette Resultat meddeltes ham — „endnu den næste
Morgen fandt Tjænestefolkene ham liggende paa Sofaen i fuldt
Koncerttoilette". En Gentagelse af Koncerten — dog med
Udeladelse af Messen, der erstattedes bl. a. ved Arier af Rossini og
Mercadante! — fandt Sted d. 23. Maj, men uagtet Beethoven havde
faaet sikret sig et Honorar af 500 fl., blev Koncerten dog en
Skuffelse for ham — Salen var halvfyldt, Interessen, uvist af hvilken
Grund, ringe og Impresarioen havde kun Tab. —
I et Brev til Forlæggeren Schott af 17. September 1824 skriver
Beethoven: „Det forekommer mig egentlig, som havde jeg hidtil
knap skrevet en Node". Beethoven var da endnu optaget af en
Mængde Planer, og nogle af dem kendes i alt Fald: Operaen
Melusine, Musik til Goethes Faust, et Oratorium, den tiende
Symfoni, nogle Strygekvartetter, et Requiem, Bach-Ouverturen, en
Fløjtekvintet og en firhændig Sonate. Af disse Planer blev kun
Strygekvartetterne til Virkelighed — de, der danner den mærkelige
Slutsten paa Beethovens Livsgærning.
Allerede i Slutningen af 1822 havde en russisk Magnat, den
musikelskende Fyrst Galitzin tilskrevet Beethoven og „som en stor
Beundrer af hans Talent" anmodet ham om at komponere en, to
eller tre Kvartetter, for hvilke han vilde betale, hvad Komponisten selv
maatte fastsætte. Først nu fik Beethoven imidlertid Ro til at
beskæftige sig med denne Opgave, og han tog fat paa den med den Tanke,
som han paa denne Tid lader komme til Orde overfor Rellstab: „Jeg
vil nu kun skrive, hvad der glæder mig selv". Disse Kvartetter, der er
som den intimeste Aabenbaring af Beethovens Aandsliv i hans sidste
Leveaar, indeholder da intet, der blot i fjærneste Maade kommer det
brede Publikums Krav og Smag imøde. Derfor blev de plat
forkastede og kaldtes — ja kaldes endnu „de gale Kvartetter"; og det
ikke blot af den læge Tilhører, men ogsaa af Fagmusikerne, ja,
ikke holde sig paa Repertoiret Det var Rieh. Wagners store Fortjæneste
paany at fremdrage Symfonien af Glemsel (1846 i Dresden). Om denne
mesterlige Fremførelse var det, at Niels W. Gade erklærede, at han gærne
havde gjort Rejsen fra Leipzig igen blot for at høre Udførelsen af
Kontrabasrecitativerne i Finalens Begyndelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
