Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fuldt studere Foredragsbetegnelserne. De staar der efter nøje
Overvejelse! —
Det er i Modulationsdelen af sine Værker, under Udfoldelsen af
det tematiske Arbejde, at Beethoven ret viser os de
Fremskridt, de Nydannelser, som her er antydede. Hos Beethoven faar
denne tematiske Udarbejdelse nemlig en uanet stor Betydning. Den
staar for ham ikke ret længe som et blot kunstfuldt Spil med Tonerne,
den bliver et Udslag af hans kæmpende Aand, af hans sejge Energi
og højt svungne Fantasi. Et kontrapunktisk Mesterskab, der snart
uddannedes til Fuldkommenhed, satte ham istand til at følge sin
hensynsløse Drift og til dristig at tvinge sine Idéer igennem, ofte
paa Skønhedens Grænser, i Kraft af en psykologisk-musikalsk Logik,
som hidtil kun Seb. Bachs Instrumentalværker var baarne af.
Medens Modulationsdelen hos Beethovens Forgængere kun var et
(ofte underordnet) Led i Kompositionen, bliver den hos Beethoven
snart det afgørende Afsnit, og den vokser dermed mere og mere
i Udstrækning. Som Genstand for den tematiske Udarbejdelse tager
Beethoven derhos ingenlunde altid — som forhen var Skik — et af
de to (eller flere) Motiver som første Afsnit har indeholdt, nej, han
griber ofte et melodisk Led, en rytmisk Vending, der oprindelig kun
har vist sig rent i Forbigaaende, uden at Tilhørerne er bievne klar
over, at der laa særlig Vægt derpaa. Men ved Siden af
Modulationsdelen helliger han ogsaa det sidste Afsnit af Sonaten (Symfonien):
Repetitionsdelen en Opmærksomhed, der hidtil sjælden blev den til
Del, og hvis Maal er at give Satsens Grundstof forøget Interesse,
naar han vender tilbage dertil og inden han gaar over til Kodaen,
der atter spiller en ny Rolle i hans Værker, idet han deri giver
Satsen (og ofte hele Værket, jfr. Appassionato - Sonaten,
c-moll-Symfonien) den højeste Stigning, den ideale Afslutning.
Dette sidste hænger nu atter sammen med, at Beethoven, som
nævnt, oftest og i ganske anden Forstand end sine Forgængere har
lagt en bestemt poetisk eller filosofisk Idé til Grund for sine Værker1),
og dermed staar fremdeles i Forbindelse, at hos ham faar de kykliske
’) Det anførte gælder selvfølgelig kun de betydeligere Værker fra Beethovens
Manddomsaar. Beethovens Breve og mundtlige Udtalelser giver Vejledning
til Opfattelse af forskellige Arbejders Idé og interessant er det, at Beethoven
i sine senere Aar omgikkes med den Tanke at udgive sine Klaversonater med
en Tekst, der forklarede deres „Indhold”. Planen blev ikke virkeliggjort, og
der er næppe Grund til at beklage det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
