Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pianist, skrev han da sine ypperlige Klaverkoncerter, der kulminerede
(1809) i den geniale Koncert i Es-dur, hvilken vel hvad de rent
tekniske Vanskeligheder angaar ikke fuldt ud „er paa Højde med
Nutidens Fordringer*, men som alligevel ved det storslaaede Anlæg,
den glimrende symfoniske Udarbejdelse og den nøje Sammensmeltning
af det klangskønne Klaverparti med Orkestret, staar uovertruffet i
Klaverlitteraturen trods de mange Efterfølgere, den har faaet1).
Det mægtige Fremskridt, som Beethovens Instrumentalmusik i
det Hele taget betegner fra den Mozart-Haydnske, viser sig
selvfølgelig ogsaa i hans Orkestrering. Hans videre og ejendommelige
Idéer krævede en anden Magt, Glans og Bredde i Orkestret end
Forgængerne raadede over. og Symfonierne og Ouverturerne er da fulde af
Vidnesbyrd om den Udvikling, Orkestersatsen fik ved Beethoven, saavel
som om den Opfindsomhed, Klangsans og Humor, hvormed han
vidste at udnytte de enkelte Instrumenters Ejendommeligheder. Men
selve Grundtypen i Beethovens Instrumentationskunst er ikke meget
forskellig fra den Haydnske; hans Orkesterværker er i denne
Henseende klassiske Mønsterværker; af den moderne romantiske
Instrumentationsvis, som snart dukker op hos Schubert, som
særlig udvikles hos Weber og som er Grundstoffet i den moderne
Instrumentation, af den findes kun faa Spor hos Beethoven. Dennes
klare Instrumentation, væsentlig baseret paa Strygekvartetten,
bidrager imidlertid just til at give Orkesterværkerne deres ædle,
fornemt klassiske Holdning, og den passer saa nøje sammen med
det musikalske Indhold, at den sjælden eller aldrig føles som
forældet. Men det maa derhos her ikke overses, at Instrumenttekniken
just gjorde betydningsfulde Fremskridt i Beethovens sidste Leveaar,
Fremskridt der først ret udnyttedes af hans Efterfølgere, navnlig
gælder dette Messingblæseinstrumenterne.
Saa almen menneskelige Beethovens Værker end er, saa stor en
Verdensaand han end selv var, røber hans Frembringelser dog den
bestemte aandelige Jordbund, af hvilken de er voksede op: den
tyske eller videre set den germanske. Det er Værd at lægge Mærke
1) Ogsaa Violinspillets Stil og Teknik forandrede Beethovens Kompositioner i
væsentlig Grad, idet hans Sonater og navnlig Kvartetter stillede nye, store
Krav i Betning af Tonestyrke, Bredde og, for de senere Kvartetters
Vedkommende, Sikkerhed og Overlegenhed i Spillet i de højere Positioner.
Beethovens Violinkoncert i D-dur, der vel som Kunstværk ikke naar
Klaverkoncerten i Es-dur, er den første moderne Koncert for dette Instrument, og
den satte hurtig saavel Haydns som Mozarts Violinkoncerter i Skygge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
