Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til, at Beethoven — ligesom Haydn — aldrig besøgte Italien, og at
den italienske Musik har haft lige lidt Betydning for disse lo Mestre,
i Modsætning til hvad Tilfældet var med Mozart. Den svulmende
og straalende Sangbarhed, som Mozart har tilfælles med Italienerne,
træffer vi hverken hos Haydn eller hos Beethoven; men for begge
disse har den tyske Folkemusik haft Betydning, omend i forskellig
Grad og paa forskellig Maade. Og som en særlig folkelig og særlig
germansk Egenskab hos Beethoven staar hans Humor, der tydelig
nok kan ledes tilbage til et folkeligt Udspring.
Beethovens Humor, der saa ofte præger hans Breve eller hans
opbevarede Udtalelser, træder i det Hele meget karakteristisk frem i
hans Musik. Den gaar langt udover Haydns skæmtefulde eller kaade
Lystighed. Undertiden kan Beethoven vel gøre slige uskyldige Løjer,
men j Beglen klinger der fra hans Scherzoer en rungende Latter, en
barok Vildskab, gennem hvilken fornemmes hans Sarkasme og
Bitterhed. __ Atter kan det maales. hvad dette Geni har betydet i
Musikens Udvikling, naar man sammenligner med en Mozart-Haydnske
Menuet Scherzoer som de i den femte eller niende Symfoni:
Sande Dybder af musikalsk Fantasi og sjæleligt Indhold. Disse af
Beethoven skabte Scherzoer er Mærkepæle i Instrumentalmusikens
Historier.
Dog ikke blot denne Humor viser Beethovens Forbindelse
med det folkelige Element. Han følte sig i det Hele tiltrukken af
Folkemusiken, og har utvivlsomt ofte stræbt at give sine
Frembringelser dens Karakter. I sine senere Aar beskæftigede Beethoven
sig ivrig med den fra selve Folke-Grunden opstaaede Vise, og han
lod sig forskrive forskellige Landes Folkeviser, deriblandt ogsaa
skandinaviske; maaske er det da ikke helt tilfældigt, at der i
Sonater, der skreves i disse Aar, forekommer folkeviseagtige Strofer
som:
g: -3 i JÉ. 1 —i—|—h > »• jj y i O" ^ • 3 3 3 3 r
—V-!*–— fr # # # # H ‘-1
-r—<£–L’ * • »
T T -ø-
(Af Klaversonaten op. 54.)
v>2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
