Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Navn i dets Bevidsthed knyttes til Eroica, Skæbne-Symfonien og
Pastoral-Symfonien, til Kvartetterne indtil op. 74 og Sonaterne indtil
Appasisonata, saa er Værkerne fra de senere Aar endnu lidet kendt
af den store Mængde. Væsentlig Betydning har vel de Bestræbelser
haft, der udfoldedes af Mænd som Biilow, Liszt, Rubinstein og
Joachim, men til en almindelig Forstaaelse og Interesse er der
langt tilbage. Disse Værker er endnu Genstand for Musikernes
Studium og er fremdeles indenfor deres Kreds omstridte. Med deres
udpræget personlige, dybsindige og ideale Indhold, med deres Fylde
af musikalske Værdier: den foran skildrede Melodik, en Rytmik, hvis
Mangfoldighed og Opfindsomhed er forbavsende, og en Harmonik, rig
paa Kombinationer og af en dristig trodsig Haardhed, fører de til en
vis Grad Tanken tilbage paa Seb. Bachs Værker. Ligesom denne
stræber Beethoven i de sidste Kvartetter at give hver Stemme et
selvstændigt melodisk Liv og ved den energiske, næsten stædige
Gennemførelse af den musikalske Logik opstaar lignende harmoniske
Sammenstød som de, der i Leipziger Kantorens Værker vakte
Forargelse hos sarte Sjæle.
Udover Beethoven i den sidste Periode er ingen naaet, men fra
ham har omtrent alle de betydeligste følgende Komponister paa en
eller anden Vis taget Udgangspunkt. Schumann har følt sig draget
af det stærke personlige Følelsesliv, Berlioz har ført videre alt det
„talende” i disse Værker; Wagner har ledet den symfoniske Strøm
deri over i Operaens Flodleje; Brahms har søgt at efterligne den
kunstfulde dybsindige Opbygning og Bruckner har med det rige
poly-fone Arbejde som Mønster stræbt op mod lignende oversanselige
Stemninger som de, der bølger i Beethovens sidste Værker.
Med disse Navne er vi naaet ned lige til de allersidste Tider.
Og i Virkeligheden staar Beethovens Kunst endnu ligesaa lyslevende
blandt os, som da den undfangedes, og som den der er Grundlaget
for al værdifuld moderne Instrumentalkunst.
Beethovens Værk er et Tempel med mange Boliger, hvor enhver
musikelskende kan finde, hvad der glæder og løfter hans Sjæl. Ind til
det Allerhelligste er det vel kun forundt de faa Udvalgte at trænge;
men ud til alle Rum straaler hans Aand og hvert af dem betræder
vi med en Følelse af Ærefrygt overfor denne store og rent
menneskelige Kunst Hellighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>