Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke den tændende Gnist. Vel formanede de begge i enkelte
lykkelige Øjeblikke at hæve sig til en Lyrik, der besidder en vis Ynde
og Karakter, men i det Hele og Store strømmede deres Musik ikke
fra noget rigt og bevæget Indre. De blev i Reglen staaende ved
en nødtørftig „Sprachmelodi” og ævnede kun daarligt at give deres
Sange nogen Farve gennem Harmonik eller Akkompagnement. Hvad
de følte, at de ikke selv formaaede at lægge i deres Sange, søgte de at
fremkalde gennem Foredragsanvisninger som: Mit angehaltener Be-
wegung der Stimme; abwechselnd lebhaft und melanJcolisch vorzutragen,
etc. Uden synderlig personlig Lyrik satte de da korrekt og
forstandigt Melodier til en saa personlig Lyrik som Goethes.
Disse agtværdige Musikere tilfredsstillede den ikke meget
musikalske Digter selv, og navnlig betragtede han Zelters Melodier, der
virkelig ogsaa kunde naa dybere end Reichardt, som et adækvat
musikalsk Udtryk for sin Poesi. Men at føje noget synderligt
Plus til den Stemning, Digtene alt rummede, mægtede denne Musik
kun sjældent, og selv om hine Komponister har Fortjænesten af
at have bragt Enkeltsangen til en Slags Afslutning, stod den dog
Fare for at løbe ud i monoton Deklamation eller triviel
„Bänkel-gesang“. Det er for denne Fare, at Franz Schuberts Gærning som
Sang-Komponist stoppede op. For ham var Sangen (Lied’en) stedse
en naturlig Udtryksform, og han hævede den til kunstnerisk
Fuldkommenhed i Kraft af sit poetiske Gemyt og sin blomstrende Fantasi.
Franz Peter Schubert1) er født d. 31te Januar 1797 i en
af Wiens Forstæder i et beskedent Hus, der endnu staar uforandret,
men prydet med en Mindetavle. Hans Fader, der var Skolelærer,
nedstammede fra Bønder. Han var gift tvende Gange og havde
med sin første Kone, en Kokkepige, fjorten Børn, blandt hvilke
Franz var. med den anden fem. Skønt flere af disse nitten Børn
døde som smaa, var Kaarene i Hjemmet ikke synderlig gode.
Af sin Fader lærte Schubert at spille Violin, af en ældre Broder
Klaverspil; senere blev Korregent Holzer hans Lærer, men denne
erklærede snart „med Taarer i Øjnene”, at naar han vilde lære
Drengen noget nyt, saa vidste denne det i Forvejen, og at han
*) Biografier af Kreiszl von Hellborn og Aug. Reissmann; jfr. ogsaa Max
Friedländer i Deutsche Rundschau 1897 og Art. Schubert i Grove’s Dictionnary.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
