Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyst og udnyttede sit Musiktalent som Kapelmester og Theateragent i
forskellige Byer. Da Carl Maria fodtes, var Faderen saaledes fyrstbiskoppelig
Kapelmester i Eutin. Kun tolv Aar gammel mistede han sin Moder og trods sit fra
Fødslen af skrobelige Helbred maatte han folge Faderen paa dennes Omflakken.
Noget egentligt Hjem kendte Weber ikke i hele sin Ungdom; hans Verden var
Thea-tret; Scenen var hans Legeplads, Kammeraterne Sønner af Skuespillere og
Kapellister, hans Hovedinteresse Maskineriet. „Theater. Skueplads og Orkester var for
ham hvad Gade, Have eller Gaard er for andre Børn”. Denne Atmosfære kan vel
have haft sin Betydning for den vordende Dramatiker. Spitta (i „Zur Musik”)
skriver saaledes: „I tyve Aars Alderen havde han sagtens samlet flere Erfaringer
end mangen Musiker af den gamle Skole i hele sit Liv”. Men endnu var der
rigtignok ingen, der tænkte paa, at Weber skulde blive Operakomponist. Hans
Fader havde ganske vist blandt sine mange Idéer ogsaa den, at en af hans
Sønner, der alle var musikalske, skulde opdrages til Vidunderbarn efter
Forbilledet i den beslægtede Mozartske Familie, og havde dertil udset Carl Maria;
men saa ringe Anlæg viste denne, da Faderen og en af Brødrene begyndte at give
ham Musikundervisning, at han fik at høre: Du kan maaske blive alt mulig andet,
men Musiker bliver du aldrig. Carl Marias kunstnerisk bevægede Fantasi søgte
da Afløb i Malerkunsten. For denne viste han Anlæg, men under de urolige
Forhold drev han det ikke vidt. Webers første egentlige Musiklærer
(Klaver-lærer) var Heuschkel i Hildburghausen, om hvem han selv senere udtalte, at
ham skyldte han den kraftige, tydelige og karakterfulde Spillemaade og den
ensartede Uddannelse af begge Hænder. — Nye Planer førte Webers Fader til
Salzburg, og her fik Carl Maria den højt ansete Mich. Haydn til Lærer;
under-dennes Vejledning udgav Weber sit meget beskedne op. 1: Seks Fughettaer, i
Virkeligheden et rent Studiearbejde, hvis Fremkomst rimeligvis skyldtes Faderens
Forfængelighed. Dog, ogsaa Salzburgerprojekterne gik i Stykker, og 1798 træffer
vi Familien i Miinchen, hvor Kaleher hlev Carl Marias Lærer, „der bibragte sin
Elev Herredømmet over og Lethed i Brugen af Kunstmidlerne, især i Henseende
til den rene, firstemmige Sats”. Miinchens rigere Musikliv paavirkede Ynglingen,
og han begyndte en ivrig Kompositionsvirksomhed, der endog omfattede en
Opera: Vie Macht der Liebe und des Weins. Undervisningen hos Kaleher varede
til henimod 1800. Fra dette Aar foreligger et i Freyberg skrevet Brev fra
Weber til Firmaet Artaria i Wien, hvori han tilbyder — foruden forskellige
musikalske Arbejder „som Michael Haydnsk Elev” — et Arcanum, en af ham
selv opfunden Nodestikning, hvis fortræffelige Hurtighed og ringe Kostbarhed
han nærmere angiver og anbefaler. Paa dette Brev fik Weber end ikke noget
Svar. Sagen var imidlertid den, at hans altid urolige Fader var blevet begejstret
for sin Ven Senefelders ny lithografiske Opfindelser, og mente at en glimrende
Fremtid var beredt Sønnen, naar han lærte denne Kunst. Da Carl Maria
samtidig havde det Uheld, at hans hidtidige Kompositioner brændte, saa han heri
et Varsel om, at han burde slaa ind paa en ny Vej, paa hvilken han tilmed
kunde faa Anvendelse for sit Tegnetalent. Han drev det ogsaa ret vidt paa det
nye Omraade og udgav bl. a. sit op. 2, nogle Klaver-Variationer, i egen
Litho-grafering; men i Længden kunde det „Mekaniske og Aandsfortærende i dette
Foretagende” ikke tilfredsstille ham, og „med dobbelt Lyst kastede han sig
over Kompositionen”.
Den første Frugt af denne Lyst var en Opera: Das Waldmcidchen, der
allerede kom til Opførelse i Freiberg i samme Aar (1800). Waldmiidchen, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
