Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere omarbejdedes til Silvana og opførtes i forskellige Byer, var et tysk
Sangspil, og havde for Weber den Betydning, atter at fæste hans Interesse ved
Operascenen, men iøvrig satte han senere sit Arbejde ret lavt: „Min Opera blev
videre udbredt end det var mig kært, da det var et højst umodent Produkt, kun
hist og her ikke ganske uden Opfindelse; den anden Akt havde jeg skrevet i
ti Dage. en af de mange usalige Følger af disse Vidunder-Anekdoter om berømte
Mestre, der indvirker saa levende paa et ungt Sind og som man stræber at
efterligne”. Fra Freiberg maatte Weber snart efter fortrække, og det af den meget
karakteristiske Grund, at den gamle Weber havde pralet saaledes overfor Stadens
Fagmusikere af sin Søns Dygtighed, at en gevaltig Strid blev Følgen deraf. Den
næste Station i dette urolige Liv var atter Salzburg, hvor det muntre Sangspil:
Peter Schmoll und seine Nachbarn blev komponeret. Ved Opførelsen (i
Augsburg) faldt Operaen helt til Jorden, og kun Ouverturen (i omarbejdet Skikkelse)
overlevede den. Nu fulgte en Kunstrejse i Nordtyskland (1802), „paa hvilken jeg
med største Iver samlede og studerede theoretiske Værker”, og da denne Rejse
var til Ende, vendte man sig til Wien i det
Haab at vinde Joseph Haydn til Ynglingens
Lærer. Detle lykkedes vel ikke, men W’eber fik i
Abbed Vogler1) en Lærer, der maaske nok saa
godt passede for ham. Foreløbig varede
imidlertid Undervisningen kun et Aarstid, men dette
Aar havde ikke ringe Betydning for Weber.
„Ikke uden tung Forsagelse” maatte han begynde
et stille Studieliv, opgive sine egne gærende Idéer
og „hellige sig til Studiet af de forskelligste
Mesterværker, hvis Bygning, Idéindhold og
Virkemidler vi i Fællesskab analyserede”. Og ikke
blot de rent fagmæssige Studier havde deres
Betydning; ogsaa den ejendommelige Lærers
Personlighed virkede paa Weber. „Ved en talentfuld
Blanding af virkelig Viden og Kunnen, af
Lærertalent, glimrende Rhetorik, præstelig Værdighed, kunstnerisk Glans, aristokratisk
Levevis og roligt Tænker-Væsen omgav han sig med en Nimbus, der øgede i høj
Grad Indtrykket af hans virkelige Fortjænester og havde en mægtig Indflydelse
paa de unge Kunstnere.” Hvor megen Manér, ja Humbug der end kan have været
ved Vogler. saa var denne Mand i hvert Fald en aandrig Personlighed, en søgende
og eksperimenterende Aand, og hans Foragt for og Haan mod det
haandværks-mæssige og det overleverede i Kunsten traf just paa beslægtede Følelser hos hans
unge, romantiske Elev; og endelig har Voglers Begejstring forFolkemelodier, afhvilke
lian var en ivrig Samler, sikkert haft slnTEké ringe Betydning for Webers Udvikling.
Det var Vogler, der 1804 skaffede den kun attenaarige Musiker Stillingen
som Kapelmester i Breslau. At være „fri”, ikke at have den urolige og dertil
upaalidelige Fader stadig over sig, men selvstændig at kunne handle og raade
betragtede Weber som et stort, attraaværdigt Gode; forsaavidt drog han med
Glæde til Breslau, hvor Kapelmesterstillingen naturligvis var en fortrinlig prak-
>) Georg Joseph Vogler (1749—1814) studerede Musik i Italien, virkede dernæst som Lærer i
Mannheim, forte fra 1783 et omflakkende Liv og var bl. a. en Aarrække Kapelmester i
Stockholm (jfr. P. Hansen: Den danske Skueplads, I, p. 551); i 1807 blev han Kapelmester i Darmstadt.
Baade som Komponist og Musikforfatter var Vogler selvfølende og reklamerende for sig selv.
Fig. 105. Abbed Vogler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
