Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tisk Skole, lige efter at han var sluppet af den theoretiske hos Vogler. Men iovrig
skaffede Opholdet i Breslau ham ikke stor Tilfredsstillelse. De to Aar, han
tilbragte der, pintes han dels af Stridigheder med Theaterbestyrelsen, der ikke
vilde føje hans ideale Forlangender — idet Weber som „den første Kapelmester
i moderne Wagnersk Forstand’ ikke vilde nøjes med at dirigere Orkestret, men
vilde lede og iscenesætte hele Operaopførelsen — og dels ved sin isolerede
Stilling. idet Adelen foragtede ham, den adelige „Musiker", og Borgerstanden gik af
Vejen for ham, mistroisk overfor Adelsmanden. I Breslau paabegyndtes en Opera,
„Riibezahl", hvoraf kun Ouverturen, omarbejdet som Beherscher der Geister, eksi:
sterer endnu.
Efter at Weber 1806 var brudt op fra Breslau, begyndte atter det gamle
Vandreliv i Forening med den nu allerede aldrende Fader. Og tilmed havde
Weber nu at drages med en Gæld. som et letsindigt
Forhold til en gift Sangerinde og Faderens nye
ulyksalige Eksperimenter i Kobberstikkerkunsten
havde paadraget ham. Det galdt da om — midt i
de urolige Krigsaar — at finde en ny Stilling, og
det lykkedes virkelig Weber at blive „Musik intendant’
hos den kunstelskende Prins af Wiirtemberg, der
optog ham og Faderen, for at hjælpe dem over de
haarde Tider, paa Slottet Carlsruhe i Schlesien. Dog,
det var ikke nogen lønnet Stilling han havde
opiumet, og om nogen praktisk Musikdyrken var der
ikke Tale i disse Krigens Tider. Weber saa sig da
nødsaget til at bede Prinsen, der kaldtes ti!
Krigsskuepladsen, om at anbefale ham til en fast
Stilling. Paa denne Maade blev Weber 1807
„Geheime-Secretär" hos Hertug Ludwig i Stuttgart. De tre
Aar, Weber tilbragte her (sammen med sin Fader),
var de mest bevægede Aar i hans bevægede
Ungdomsliv og forsaavidt de mest betydningsfulde som
det var dem, der bragte ham til at sætte Bom for
de ungdommelige Udskejelser. Hans Stilling var en underlig blandet. Der
førtes ved Hoffet et vildt, udsvævende Liv. Weber maatte tage Del deri
og følte vel ogsaa en vis romantisk Tilfredsstillelse i en saadan tøjlesløs
Livsnydelse. Men samtidig var det hans Pligt, som den der havde Hertugens
Pengekasse under sig, at gøre ham opmærksom paa Følgerne af del Liv, der
førtes. Weber var i sin Egenskab af Geheime-Sekretær derhos Mellemmand
mellem den despotiske Konge Friederich og den letsindige Prins, og de Timer,
han tilbragte „i den frygtelige Fyrstes Kabinet, hørte til de sortmærkede i
hans Liv". Weber kom til at hade „Tyrannen" af et fuldt Hjærte. Trods
disse oprivende og alt andet end kunstneriske Beskæftigelser arbejdede Weber
dog stadig med sin Musik, dels som Lærer for de hertugelige Dotre, dels
idet han genoptog sin Kompositionsvirksomhed, der kulminerede i den
ny-bearbejdede Opera: Silvana. Men endnu en Side havde delte „Stuttgarter-Leben";
fra det letfærdige Hof, fra Drikkelag og Fraadseri flygtede Weber til aandeligt
Samkvem med Kunstnere og kunslinteresserede Mænd, blandt hvilke i hvert
Fald én bar et berømt Navn, Billedhuggeren Dannecker. Naar Nydelserne
paa Slottet var tømt til Ende, søgte Weber at forjage Tomheden ved at fordybe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
