Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end var, saa havde den dog ramt Weber. Da der derfor kom en
Opfordring fra den, ogsaa i Rossinis Historie bekendte, Impresario
Barbaja, at skrive en ny Opera for Kärntnerthor-Theatret i
Wien, hvor Jægerbruden havde vakt Begejstring som overalt, var
Weber ikke i Tvivl om, at det skulde være en Opera i stor Stil,
men heller ikke om, at det skulde være en romantisk Opera. Disse
Egenskaber fandt han forenede i Helmina v. Ghezys Libretto
Eunjanthe. Han følte sig draget af selve Stoffet, af Skildringen af
det romantiske Ridderliv; de virkningsfulde Modsætninger mellem
Karaktererne fangede hans Interesse, men foreløbig i alt Fald saa’
han ikke, hvor lidet menneskelig Værdi denne hysteriske Fabel havde,
og hvor langsommelig og uvirksomt denne Forfatterinde, der kendte
alle Romantikens Ingredientser, men selv ingen Begavelse besad,
havde behandlet Stoffet. Efterhaanden som Arbejdet skred frem, følte
Weber dog Manglerne, og atter og atter maatte Helmina v. Chezy
med Webers Bistand omarbejde sin Tekstbog1), selv efter at Weber
var langt henne i sit Arbejde. Endelig blev Operaen færdig og
Weber drog til Wien for at fremføre den. Forinden maatte han
imidlertid paa en Rejse, som han foretog for at lære Sangerpersonalet at
kende, dirigere sin Freischutz, og „Begejstringen var eksempelløs" —
selv skriver han hjem; „Den Satans Freischutz vil gøre det Pokkers
vanskeligt for sin Søster Eunjanthe, og mangen Gang bliver jeg
kold og varm, naar jeg tænker paa, at Bifaldet egentlig ikke kan
stige mere." Imidlertid, Eunjanthe var skabt af en brændende
Kunstnersjæl. Det galdt om at hævde det nysvundne store Ry, det
galdt at vise, at den tyske Kunst mægtede at løse ligesaa store
Opgaver som den „vælske", det galdt — maaske — at kæmpe den
sidste Kunstens Kamp for at efterlade sine Kære Gods og Ære, ti
medens Arbejdet paa Enryantlie stod paa, viste sig de første
tydelige Tegn paa den Brystsygdom, som Weber sagtens længe havde
baaret paa. „Som Gud vil", udbrød han, da han saa Blodet, og
de kække Ord: lch bau’ auf Gott und meine Eunjanth’ i Operaens
1ste Akts Finale synes ligesom at have været et Valgsprog for den
paa romantisk Vis religiøsstemte Kunstner.
Og dog kunde Weber ikke selv tilbageholde det Ordspil, der
’) Andantesatsen i Ouverturen skyldes en saadan Omarbejdelse. Den var
oprindelig bestemt til at ledsage den mystiske „Emmas" Tilsynekomst. Da
denne faldt bort, anvendte Weber meget virkningsfuldt den ejendommeligt
farvede Sats som dyster Modsætning til Hovedsatsens Glans.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
