Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere blev et rammende Slagord; da han indstuderede Operaen i
Wien og ret mærkede de virkningsløse „Længder", skrev han hjem: „Jeg
er bange min Euryanthe bliver en Ennuyante“1). Webers Frygt var
ikke ganske ugrundet. Vel vakte den første Opførelse (d. 25.
Oktober 1823) en grænseløs Jubel, og baade ved denne og de
nærmest-følgende hyldedes Komponisten ved talrige Fremkaldelser, men
Interessen for Euryanthe holdt sig ikke længe. Og som det gik i
Wien saaledes overalt, intetsteds formaaede Operaen for Alvor at
slaa an, og at Teksten havde væsentlig Skyld heri, derom var
ingen Tvivl.
Opholdet i Wien blev iøvrig mærkelig ved et Besøg hos
Beethoven! Fra Ungdommen havde Weber staaet uforstaaende overfor
Beethovens senere Frembringelser, ja han havde i sine Artikler —
vistnok under Paavirkning af Abbed Vogler — udtalt sig haanende
om Beethovens „Villen være original". Beethoven havde paa sin
Side næppe haft noget synderligt Kendskab til Webers Produktion,
før han fik Jægerbruden i Hænde. Dette Værk imponerede ham,
og da han lærte Weber personlig at kende, udtalte han sin
Forbavselse over, at „den svage Mandsling" havde gjort det og tilføjede:
„Kaspar, das Unthier, steht ivie ein Hans da“. — Weber fortrød sin
ungdommelige Kritik af Beethoven, og Mødet mellem dem var meget
hjærteligt. Beethoven omfavnede sin unge Kunstbroder med de Ord:
„Naa, er du der, din Karl, du er en Pokkers Karl. Gud velsigne
Dig" — og Weber skrev i sin Dagbog: „Denne Dag vil altid staa
for mig som højst mærkværdig. Det gav en egen Løftelse,
saaledes at blive overvældet med saa megen kærlig Agtelse af denne
store Aand."
Til denne „Løftelse" trængte Weber. Kunde han end have
sagt sig selv, at hans dybtgaaende og ædle Musik ikke vilde passe
et Publikum, der sværmede for Rossini, var det dog umuligt at
lukke Øjet for, at Euryanthe ogsaa var faldet paa Grund af sine
egne Brøst. Og i hvert Fald, det Slag, han havde sat saa megen
Lid til, var tabt.
Reaktionen efter det anstrængte Arbejde med Euryanthe-Partituret
og Prøverne i Wien gjorde sig nu gældende, Weber sank hen i
en trist, uvirksom Tilstand; i hele femten Maaneder frembragte han
intet andet end en lille fransk Sang, komponeret til Tekst af
*) Allerede Berlioz har forøvrig gjort opmærksom paa, al Vittigheden er
uheldig, da det burde heddet ennuyeuse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
