Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og al denne Musik har Weber formaaet at give sin særegne efter
Stoffet passende Kolorit, ligesom han har skrevet særegen farvet
Klavermusik i sine Polonaiser og Masurkaer.
Dette peger hen paa den anden bevægende Faktor i Webers
Kunst: Romantiken. Det var just efter den litterære Romantiks
Mønster at søge Poesien i fjærne Landes Digtning. Ligesaavel som
Romantikens Forfattere oversætter og efterligner spanske, italienske,
engelske og skotske Poesier, ligesaavel kan Weber som Romantikens
Musiker vende sig mod fjærntliggende og fremmedartede Sujetter og
dog vedblive at være tysk Musiker. Og ligesom Digterne gød over
deres Vers et nyt og ejendommeligt Skær ved at benytte de særegne
Former de fandt, mest i Sydens Digtning, saaledes stræbte Weber —
og det med endnu større Energi og Held — at lade Tonedigtninge
træde frem i et saadant ejendommeligt farverigt Klædebon. Om
musikalsk Lokalkolorit kan man kun undtagelsesvis tale i den
tidligere Musik. Ganske vist er der nogen tyrkisk Farve over
Bortførelsen fra Seraillet og over Afsnit af Athens Ruiner, og ganske
vist findes der i Figaros Bryllup en „spansk" Dans (en Fandango),
men hvor møder vi iøvrig den spanske Kolorit i denne Opera eller
i Don Juan? Først hos Schubert og hos Weber findes
Lokal-koloriten som en fremherskende Egenskab, og hos Weber er den
mest broget og prægende den større Del af hans Produktion.
Drøne Lokalfarve beroede dels paa Benyttelsen af originale
Folkesange-Motiver (som i Preciösa, Oberon, Turandot), dels paa
en aandfuld Efterligning af de nationalt ejendommelige melodiske
Former og Rytmer; og i ganske særlig Grad opnaaede Weber den
stærke og brogede Farvepragt ved den geniale Maade, hvorpaa han
benyttede Orkestret. Som alt foran omtalt føler og tænker Weber
orkestralt. i endnu højere Grad end Schubert, hans Musik er
uadskillelig fra Orkestret (selv i sin Klavermusik „instrumenterer" han)
og den taber væsentlig, langt mere end f. Eks. Beethovens, ved at
skilles derfra. Webers Evne paa dette Felt, hvor han tildels var
uden Forbilled, er beundringsværdig. Ikke blot har hans Orkester en
Glans, Pragt og Sving, der endog kan holde hans svagere Ting i
Live, men genialt fremdrager og udnytter han hvert enkelt Instruments
Ejendommelighed: med Valdhornet maler han Skovens Dunkel-
hed og Romantik, med Klarinetten (hans Yndlingsinstrument)
ligesom „et fjærnt Klageraab, som Vinden blæser bort ind i Skovdybet,
en jomfruelig Sang, der synes at udaande en sky Bebrejdelse mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
