Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Himlen" — som Berlioz skriver om den berømte Klarinet-Solo i
Ouverturen til Jægerbruden — med Træblæseinstrumenterne
gengiver han Alfernes puslende Færd, med Strygernes dybe Summen
Vindens Viften i Lovet, og endelig lader han Blikinstrumenterne i
smældende Fanfarer klinge ved det festlige Ridderspil. —
Weber besad som Romantiker en stærk Tro paa Geniets
særlige Værd og Forrettigheder, og han ejede kunstneriske og
personlige Egenskaber, der lod ham vinde endnu videre frem end Beethoven
i Kampen for Musikerens samfundsmæssige Stilling. Hans Musik naaede
som Operamusik, som national og som i det Hele letopfattelig ud til
større Kredse end Beethovens; hans Væsen var trods udprægede
Ejendommeligheder, trods Ungdomsaarenes Sværmen og Stormen
uden den Beelhovenske Ruhed og skarpe Kantethed; han besad en
grundig Dannelse, Verdensklogskab og Erfaring, han havde et fint
og vindende Væsen, han førte Pennen saa elegant og vittigt, at
han, som den første Musiker, vandt sig en Art litterær Position, og
han var (hvad ikke mindst i Tyskland gælder en god Del) af adelig
Byrd. Saaledes var han elsket af den store Mængde og
efter-haanden agtet og velset i de fine Kredse. Gennem sin Kunst og
Personlighed bidrog han til at* gennemføre det Omslag i Synet
paa Musikeren som Personlighed, som alt Beethovens Gærning
havde begyndt.
I noget direkte Forhold til de romantiske Forfattere traadte
Weber ikke; med Tieck kom han i Dresden i nogen, om end ikke
særlig venskabelig Forbindelse, og det er ejendommeligt at se, hvor
liden Forstaaelse de romantiske Forfattere havde af den kunstneriske
Forbundsfælle, de kunde have haft i Weber; Mænd som Platen og
Fouqué udtalte sig ganske overlegent om Jægerbruden. Denne
ringe Interesse for en romantisk Operas Fremkomst hos de
romantiske Digtere kan dog forsaavidt förstaas, som disse selv i det hele
og store besad ringe Ævne for dramatisk Digtning. 1, denne
Henseende rager Weber højt op over de litterære Romantikere, hos
ham fandtes det dramatiske Blod, det ildfulde Temperament, den
lykkelige Ævne til sikkert at fremkalde den rette Stemning, til
med knappe Midler at give Scenen Liv og Farve og til at skrive
Musik, der let opfattes og derfor straks slaar ned, og som dog er
sund og af ægte Kunstværd. Webers Musik som saadan er maaske
knap saa romantisk som Spohrs med dens følsomme, vagt
udglidende Præg, men i Stofvalget viser han sig altid som fuldblods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
