Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
und Jetzt, i hvilken han vilde gøre vore moderne Violinvirtuoser
latterlige, er han stedse den samme." Malibran mener rigtignok hermed
at have ydet Spohr den største Ros, men det er mere end tvivlsomt,
om en saadan Mangel paa Forvandlingsevne og paa
Udviklingsdygtighed kan kaldes et Fortrin, og i hvert Fald har
Ensformigheden af Spohrs Musik gjort, at langt de fleste af hans Hundreder
af opus er forsvundne for aldrig at komme til Live igen. Om Spohrs
Betydning som Violinspiller og -Komponist vil der andetsteds blive
Lejlighed til at tale; her skal endnu blot bemærkes, at naar ogsaa
hans Kammermusik — i hvilken han ligeledes eksperimenterede:
Dobbeltkvartetter, Nonetten — er gaaet ret h urt i g i Glemme, da er
Grunden den, at den altfor meget har været skrevet for Violinen
som Soloinstrument. Det er ikke kvartetmæssig udarbejdede
Stykker, men Solosatser for Violinen med Ledsagelse af de andre tre
Strygeinstrumenter; tilmed er det musikalske Indhold, med hyppig
Anvendelse af Spohrs Yndlingsrytme Polacca, ofte tyndt og
overfladisk. Skønnest er i Reglen de langsomme Satser, i hvilke Spohrs
selvbeskuende, lidt vemodig stemte Personlighed finder Udtryk i
sødt-tungsindige Melodier, der undertiden kan minde om den af ham saa
beundrede Mester: Mozart.
Som Spohrs Musik var hans Personlighed i fremtrædende Grad
begrænset. Han kom efterhaanden til at indtage en udmærket
Plads i Tysklands Musikliv; ingen Musikfest fejredes uden ham,
ingen Konkurrence foranstattedes, uden at man forsøgte at faa ham
til Dommer. Og hans Ry var ikke meget mindre i Udlandet,
særlig i England og Skandinavien. Men i sin Dom om og Forstaaelse
af andre Musikeres Gærning var han forunderlig borneret — typiske
er saaledes hans nedsættende Udsagn om Weber og om Beethoven
— samtidig med at han paa Romantikernes Vis var i høj Grad
selvbeskuende og selvskattende, hvad ikke mindst fremgaar af
hans Selvbiografi. Men han var en ædel og ærlig Karakter; hans
Domme dikteredes ikke af Nid, hvad f. Eks. hans levende Interesse
for Ricli. Wagners Ungdomsværk Tannhåuser viser. Uagtet han
kun delvis sympatiserede med denne Musik, anede han dog det nye
Geni deri og trods Modstand fra sin Fyrstes Side satte han Operaens
Opførelse i Kassel igennem. Spohr var derhos en frisindet Mand.
hans Ytringer i de berømmelige Aar 1845—49 viser det
tilstrækkeligt. Havde han ikke samtidig besiddet saa megen aandelig Harmoni,
saa megen Fredsommelighed, var han næppe forblevet de mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
