Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde han vel nu resigneret. Han beskæftigede sig igen med Musik
og komponerede — oprindelig til Opførelse for sin private Kreds:
Petite messe solonelle (1863) -— endnu et Kirkeværk, der er italiensk
til det yderste . . saa sangbart, som tænkes kan, det sanseligt
skønne er paa sine Steder næsten med Overgivenhed hyldet", men
dog et Værk, der er holdt i en noget alvorligere og simplere Tone
end Stabat mater.
Men mere end med at komponere morede Rossini sig i disse sidste
Aar med Børsspekulationer, med at spise godt og med som en
aldrende blaseret Boulevardier at sprede sine satiriske og vittige
bon-mots ud blandt Pariserne. Hans Skikkelse var i høj Grad populær
i Paris, og skønt han egentlig stod udenfor Musiklivet, saa man
stadig op til ham med største Agtelse; Komponister og
Sangkunstnere opsøgte ham og lagde særdeles Vægt paa hans Domme Den
14. Novbr. 1868 døde Rossini. —
Rossini vil — som det alt er fremhævet foran — kun leve i
de to af sine mange Værker, i hvilke hans Geni aabenbarede sig
stærkest, i Barberen og Wilhelm Tell. Men disse to Operaer,
løsrevne fra hans Livsgærning iøvrig, klargør ikke hans musikhistoriske
Stilling.
Rossini betegner gennem det, der er typisk for hans Operastil
og særlig for hans tragiske Operaer, det sidste Stadium af den
Udvikling bort fra de Gluckske Principper, som den italienske Opera
frembyder Billedet af. Gluck, en Idealist paa en Hals, vilde gøre Operaen
til et musikalsk Drama og derfor underordne Musiken under
Digtningen, den gammelitalienske Sangerforgudelse bekæmpede han med
sin udtryksfulde Recitation og de korte Arier uden al Bravour; Mozart,
hvem det sangbare og melodiøse laa i Blodet, og som dertil var
født Dramatiker, forenede paa det lykkeligste i sine bedste Værker
de Gluck’ske Principper med den italienske Operastil og betegner
saaledes, som vi har set det, Kulminationen i denne Operastil. Rossini,
der skrev for en Nedgangsperiodes Publikum, er den mest
udprægede Type paa Italiener-Operaens Forfald. Han kan nok saa meget
kaldes Revolutionær og Romantiker af sine samtidige Landsmænd,
ret beset er for ham Operaen ikke mere et Drama, men kun
Anledning til en alt omfattende Melodiberuselse. Melodien1), som tilstrøm-
*) Melodien, som kun er Melodi og intet andet, Melodien, som glider ind i
Øret, man véd ikke hvorfor, som man synger efter uden at vide hvorfor,
som man idag bytter for den fra igaar, og iinorgen glemmer igen, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
