Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mede Rossini saa let og saa rigeligt, er hans Operas Et og Alt, som den
var det for hin neapolitanske Opera-Skole. Melodien, der beruser
og bedaarer, der kælent sniger sig ind i Tilhørernes Øren, baaren
af Sangernes bel canto, det er Rossinis hovedsagelige Effetto — i
anden Række kommer saa Orkestervirkningerne, beregnede paa at
ægge og hidse. Til Dramaet som saa dant bliver der lidet eller
intet tilovers.
I Virkeligheden er Rossini ligesaa langt borte fra de Idéer, Gluck
repræsenterede, som de italienske Komponister var det inden hin
Mesters Dage. Og da nu Rossinis Operatype ikke blot beherskede
alle samtidige italienske Operakomponister, men ogsaa vandt
uindskrænket Bifald i den største Del af Tyskland og endelig blev Norm
for eller dog delvis paavirkede talrige andre Komponister, saa forstaar
man alt paa dette Punkt Betydningen af den Kunstners Mission,
der var kaldet til at genindsætte Operaen i dens oprindelige Værdighed
som Musikdrama.
Rossinis tragiske Opera er typisk for denne Forfaldsperiode. At
dens ydre Egenskaber, navnlig dens Dyrkelse af Sangbravouren,
dukker op selv i hans Bekæmperes Værker — saasom i Spohrs og
Webers — har vi alt set, at dens Ejendommeligheder faa Indflydelse
paa den samtidige og følgende franske Opera, vil det næste
Kapitel vise.
Sine egentlige Efterlignere finder Rossini imidlertid i sit
Hjemland. De italienske Komponister lige ned til Verdi, i dennes første
Periode, følger i alt væsentligt den Operatype, som Rossini har
fastslaaet.
Af de talrige italienske Komponister, der saaledes sluttede sig saa
nær til Rossini, at de egentlig ikke blev andet end hans Efterlignere —
der blot ikke besad hans Oprindelighed i den melodiske
Opfindsomhed — er mange (som Coppola, Ricci, Pacini og lidt
senere Pedrotti, Mabellini og Petrella) gaaet i Glemme lige
til Navnene. Andre huskes vel endnu af Navn, men de Værker,
der en Gang skaffede dem Ry, er sporløst forsvundne. Saadanne
klinger tungsindigt, naar vi er lystige og lystigt, naar vi er tungsindige, og
som vi dog nynner efter — vi véd i Grunden slet ikke hvorfor. (Rich.
Wagner i Oper und Drama.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
