Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at naa Mængdens solle Bifald nedværdiger sig til Efterligner! — Hvad Meyerbeer
tilegnede sig i Italien af Melodik og Sangteknik udnyttede han i sin følgende
Kompositionsvirksomhed; men han nøjedes ikke med at blive staaende som
Ros-sinis Efterligner.
Il crociato blev Meyerbeers sidste „italienske" Opera, i hans Produktion
opstod i det Hele en aarelang Pavse. Det var mere personlige Forhold, der var
Skyld deri; efter Meyerbeers Tilbagekomst til Berlin dode hans Fader, senere
giftede han sig, men
mistede sine to
førstefødte Børn; disse Tab
gik ham meget nær og
foranledigede ham til i
disse Aar kun at skrive
Kirkemusik (hvis Værdi
og Levedygtighed
imidlertid var ringe). Nyt
Liv kom der først i
Meyerbeers
Frembringelsestrang, da han 1826
tog Ophold i Paris for
at bistaa ved
Indstuderingen af II crociato. Fra
dette Øjeblik blev han i
Frankrigs Hovedstad i
seksten Aar og skrev for
dens store Opera de
Hovedværker, der gjorde
ham berømt og som
særlig er stemplede af
hans
Kunslnerperson-lighed.
Som en anden Gluck
havde Meyerbeer
saale-des gennemgaaet en
Italiener-Periode, men han vendte sig ikke som Gluck fra den italienske Musiks Lefleri,
han havde ikke den Ærgærrighed at reformere. Han vilde kun forene sine
Erfaringer fra Italien med, hvad han lærte af fransk Musik og Theater, og han
medbragte til sit Arbejde de solide tyske Kundskaber. Meyerbeer blev — som
han med Rette er kaldt — en musikalsk Eklektiker og helt tilfældig er det næppe,
at han blev det paa en Tid, da Cousins Eklekticisme beherskede det franske
Aandsliv, hvilket Meyerbeer fra nu af ubetinget kom til at tilhøre og hvis
Repræsentanter fandt et Hjemsted i hans „Hotel" i Rite vivienne.
Denne Meyerbeers Udvælgen i den musikalske Stil, der skete under
Henblik til, hvad der mest behagede og betog Publikum, præger ogsaa Valget af
Stoffet til hans Operaer, og paa dette Punkt fandt Meyerbeer en udmærket
Medarbejder i Eugene Scribe, der uagtet hans egentlige Begavelse henviste ham til
en mindre Genre, smidig vidste at udnytte sin Teatererfaring til at skrive de
„romantiske" Operalibrettor, som Tiden ønskede og som den klogt beregnende
Fig. 140. Mdm. Dorus-Gras (Alice i Roberi).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
