Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ledes, at han snarere gav Musiken geniale Impulser end tilførte den
fuldtfærdige Kunstværker.
Fuldtfærdig Kunstner, og tilmed en af de genialeste, var Berlioz
imidlertid paa et Punkt nemlig som Instrumentator. Han besad en
ganske uforklarlig, ja fænomenal Begavelse paa dette Felt — ti maa
det ikke kaldes et Fænomen, at den unge Provinsstudent, hvis
musikalske Forkundskaber var saare beskedne og almindelige, og
som næppe havde haft Lejlighed til at studere et stort Orkesters
Virkemidler, allerede i sine første Værker ikke blot mestrede Orkestret
fuldstændig, men vidste at tale et saa kraftigt, farverigt og
fantasifuldt orkestralt Sprog, at den franske Musik, ja al Musik Indtil
ingensinde havde kendt Magen dertil? I alle følgende Arbejder
udviklede Berlioz dette sit Instrumentationsgeni, idet han arbejdede og
omarbejdede dem med største Omsigt, Flid og Energi; og han
op-naaede herved, at hans Musik, selv hvor den i sin Nøgenhed ikke
er langt fra Trivialitet, fængsler ved den glimrende og opfindsomt
udførte Iklædning. Men Berlioz’s Instrumentation er ikke væsentlig
Udslag af Beregning og snild Kombination, den er heller ikke som
Meyerbeers Selvformaal, den er Udtryk for en orkestra] Fantasi,
som næppe nogen Musiker før Berlioz havde besiddet, og den bruges
som et pragtfuldt Middel i Bestræbelserne for kunstnerisk at
levendegøre og bringe til fuld Virkning de storslaaede Idéer, der foresvævede
Berlioz. At Berlioz var sig bevidst, hvilken Magt han saaledes sad
inde med, og at han — poseur som han var og forblev —
undertiden lovlig overlegent og ensidigt draperede sig i denne sin
Magtfuldkommenhed, skal ikke benægtes. Det hænder ogsaa i Berlioz’s
Instrumentation — som i hans Musik i det hele taget — at Smagen
ikke ganske holder Trit med Fantasien. Dog dette kan ikke berøve
ham hans Ære som Ny-Skaber paa dette Omraade.
Hvad Berlioz havde at sige Folk, var saa forunderligt og
usædvanligt, saa ganske unaturligt, at han ikke kunde sige det saadan
lige ud med simple, jævne Ord; han behøvede dertil et uhyre
Apparat, en meget sammensat Maskine for ved Hjælp af en uendelig
fint inddelt og paa det mangfoldigste tilrettelagt Mekanik at
kundgøre det, som et almindeligt menneskeligt Organ umulig kunde
udsige: just fordi det var noget helt umenneskeligt. Men dette kunde
kun udføres ved et Vidunder af Mekanik og et saadant Vidunder er
i Sandhed det Berliozske Orkester. Saaledes udtaler Rich. Wagner
sig i Oper und Drama om sin store Kunstbroders geniale Orkestra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
