Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
disse Kompositioner, men han omlægger Vanskelighederne og viser,
at den tekniske Kunnen kun bør benyttes som Støtte for det poetiske
Indhold. Hans Musik kræver ikke den brillante Teknik, som en
Henri Herz besad, den kræver en anden Teknik og en ganske
anden Kunstnerpersonlighed som Fortolker. Den er rig at øse af for
en Klaverspiller, men sjelden egentlig taknemmelig.
Schumann kaldte selv i sine senere Aar disse Kompositioner, i
hvilke en ungdommelig Fantasi uindskrænket hersker paa
Bekostning af det luttrede, formklare Udtryk, for wiistes Zeug1). Efter
den Udvikling, Schumann efterhaanden gennemgik, kan man
for-staa, at han, der tilmed altid var overordentlig beskeden i Dommen
over sine egne Arbejder, kunde bruge dette Udtryk. Men retfærdig
kunde det kun bruges om saadanne Stykker, der efter deres Natur
krævede mere Formfasthed, end Schumann da kunde give dem,
saaledes om Sonaten i fis-moll — dens enkeltvise Skønheder ufortalt;
den er nemlig ikke blevet et sluttet Kunstværk, men — som det
ganske træffende er sagt, — „en Samling Digte".
Men i disse Kompositioner — og mest naturligvis i dem, der
helt er lykkedes, hvortil maa regnes Fantasien op. 17,
Fantasistyk-kerne op. 12, Kinderscenen op. lo og Kreisleriana op. 16 — møder
vi allerede de fleste af de Træk, som er de egentlig ejendommelige
for Schumanns musikalske Stil.
Sit Udgangspunkt har Schumann øjensynlig taget i Beethovens
seneste Værker, navnlig i Klaversonaterne. Han har følt sig draget
af det stærkt personlige — for et ungdommeligt Syn maaske ret
skrankeløse — Følelsesliv deri, og han har villet gengive sit eget
Indres Bevægethed ligesaa hensynsløst oprigtigt og umiddelbart.
Ved Siden deraf gør Indflydelsen af Bachs Klaverværker sig
gældende. Det mærkes efterhaanden mere og mere, hvorledes
Schumann har optaget i sig, hvad der var ham „det daglige Brød", og
Udtryksmaaden f. Eks. i Kreisleriana viser ganske tydelige Bachske *)
*) Jfr. herved Udtalelsen i et hos Er ler citeret Brev af 10de Maj 1852 (til
van Bruyck), hvori Sch. skriver: Kun tror jeg, at De siger mig altfor mange
Lovord og del tilmed om Ungdomsarbejder, som Sonaterne, hvis delvise
Mangler kun staar mig altfor klare. I mine senere større Arbejder kunde
snarere en saadan velvillig Anerkendelse være retfærdig, om ikke i hele
dens Omfang.” Til Forstaaelse af Schumanns ovenfor citerede Ord maa
dog tilføjes, at hans Ungdomskompositioner forelaa i en ofte langt mere
kejtet og uharmonisk Form, end den vi nu kender, efterat Schumann selv
havde underkastet dem et Gennemsyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
