Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træk. Men hvis dette er de dybeste Kilder i Schumanns Ungdoms
Klaverpoesi, saa præges den mere udvortes af, hvad den forgudede
Schubert havde lært ham (i det melodiske) og den beundrede
Chopin havde meddelt ham (i teknisk Henseende) — ihvorvel han
trods al Stræben ikke kunde omforme sit tungere, tyske Gemyt til
den polsk-franske Musikers Ynde og smidige Elegance.
Gennem det Schumann saaledes ude fra optog i sin
Kunstnerindividualitet og gennem det, han medbragte i sit eget oprindelige
Naturel, uddannede sig hans Ejendommelighed; han skabte en
tildels ny Klaverstil, en polyfon Udtryksmaade af en ganske moderne
Karakter, en Stil, der fik Fylde og Glans ved Anvendelsen af broget
fantasifuld Harmonik, ved vidtgrebne Akkorder, ved
Stemmefordoblinger, ved interesserende Mellemstemmer og ved en rig Udstyrelse
af Arabesk-Prydelser. Han aabenbarer i disse Kompositioner sin
Forkærlighed for „længselsfulde Forudhold“, for en afvekslende,
nervøst oprivende Rytmik, rastløse Synkoper, punkterede fremstormende
Melodier og Passager og Sammenførelsen af to- og tredelt Takt —
for en Humor, „der synes at komme fra gamle Drikkeviser", en
mystisk puslende Romantik, og en naiv Enfold jævnsides med
oprørske eller kaade Marschmotiver. Hans Naturel med dets Deling
mellem vagt sværmende Drømmeri og kæk (studentikos) Oprørskhed
er allerede her helt til Stede.
Et ægte romantisk Træk i disse Værker er Trangen til at
blande den reale Verden sammen med den fantastisk kunstneriske.
Man lægger overalt Mærke dertil. I sit første Opus benytter
Schumann Navnet Abegg overført paa Noder
som Motiv. I Karneval dannes Motivet af Noderne asch, Navnet paa
den By, hvorfra Ernestine v. Fricken var og tillige „de eneste
musikalske" i Schumanns eget Navn (hvilket maatte forekomme et romantisk
Gemyt saare betydnings- og anelsesfuldt!). I samme Karneval er
et Billede helliget Estrella (o: Ernestine) — Navnet drager efter
Schumanns Mening Tanken hen paa et gammelt Kobberstik — og
et andet er overskrevet Ghiarina (Clara) og Davidsbundlerne fører
Krig mod Filistrene, der repræsenteres af den gamle Grossvater-Lied,
som allerede optræder i Slutningen af Papilions. Fremdeles er
Motiver, komponerede af Clara Wieck, Grundlaget for Impromptus
og Udgangspunktet for Davidsbundlertänze, og som Thema for Etudes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
