Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fortjænesten af sideordnet med Schumann at have kæmpet for Indførelsen og
Forstaaelsen af Chopins Værker i den tyske Musikverden,
Clara Wieck var ogsaa Schumann inderlig hengiven, og selv betragtede de
sig som fast bundne til hinanden. Men Fr. Wieck nægtede sit Samtykke til
deres Forbindelse, og Schumann indsaa, at der var noget berettiget deri,
forsaa-vidt som hans økonomiske Kaar ikke var vel funderede. Han var da til Sinds
at søge at udvide sit Tidsskrift ved at slaa sig ned i Wien, hvor han ventede
et rigere Marked derfor.
Planen mislykkedes, men den
Tid han opholdt sig i Wien
for at søge Sagen ordnet,
var ikke spildt. Han
opda-dagede Manuskriptet
tilSchu-berts C-dur Symfoni, og han
fandt paa Beethovens Grav
— hvilken Henrykkelse for
en Romantiker! — „en Pen
og oven i Købet af Staal“
— med hvilken han baade
skrev Beretningen om
Schu-berts Symfoni og Udkastet
til sin egen B-dur Symfoni.
Da Schumann vendte
tilbage fra Wien, mente han
at have indrettet sine
Forhold betryggende og anholdt
paany om Claras Haand.
Paany fik han Afslag af
Wieck, der endog i sin Vrede
lod sig henrive til at udgive
et Skandskrift mod
Schumann. Bruddet var nu
uund-gaaeligt, og da de Elskende
ikke vilde give Slip paa hinanden, var der ikke andet at gøre end ad Rettens
Vej at faa Wiecks Samtykke fremtvunget. Det lykkedes, og den 12. September
1840 viedes Clara Wieck og Robert Schumann, der imidlertid ved Jenas
Universitet havde erhvervet sig Doktortitlen — i en Landsbykirke nær Leipzig. „Det
var Afslutningen paa en lang Række smærtelige og oprivende Sjælekampe, efter
hvilke nu den skønneste Fredstid fulgte.*
Aaret 1840 er for Schumann et Sangens Aar. Frugtbargjort
gennem sin Kærlighed, ved Uroen og Spændingen, Haab og Frygt
og ved den endelig naaede Lykke komponerede han i dette Aar
næsten kun Sange, langt over hundrede, deriblandt alle de, der
skulde gøre ham ligesaa berømt og elsket af hans Landsmænd, som
han hidtil havde været overset eller misforstaaet: Liederkreis op. 24
(H. Heine), Myrthen, Tre Ballader, Tolv Digte af Justinus Kerner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
