Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
symphoniques er benyttet en Melodi af Ernestines Fader. Meget
romantiske — og grumme ungdommelig sværmeriske — er ogsaa de
mange indflettede Bemærkninger til Fortolkning af Musiken. Ogsaa
her fandt Schumann ganske vist Forbilleder i Beethovens sidste
Arbejder, men han har rigtignok ikke saa meget paa Hjærte som
Beethoven, og hvor subjektivt „følte" disse Udbrud og Vejledninger end
kan være, objektivt virker de oftest lidt pretentiøst-sentimentalt,
enten det hedder (midt i et af Intermezzi): Meine Ruh’ ist hin eller
Ganz zum Uberfluss meinte Eusebius noch Folgendes; dabei sprach
aber viet Seligkeit nus seinen Augen (Davidsbundlertänzé). —
Schumann har ogsaa selv i en modnere Alder følt saadant og af de
senere Udgaver udelod han oftest slige Tilføjelser1).
Smukt og poetisk forklarende staar derimod tidt de versificerede
Mottoer; først og fremmest det, som medgives den dejlige Fantasie
i C-dur2):
Durch alle Töne tönt
Im bunten Erdenraum
Ein leiser Ton gezogen
Fur den, der heimlich lauschet.
(F. Schlegel).
„Tonen i Mottoet er du nok? — jeg er lige ved at tro det,"
skriver Schumann spøgende til Clara Wieck, og Fantasien kalder
han „en dyb Klage for Claras Skyld!" I det hele erkender han, at
Flertallet af de senere Klaversonater skyldes Clara; om
Davidbvindler-dansene skriver han til hende: „I Dansene er der mange
Bryllups-tanker, de er skrevne i den skønneste Bevægelse, som jeg
nogensinde mindes at have følt."
Efterat Forholdet til Ernestine var løsnet, optoges Schumann nemlig ganske
af sin Kærlighed til og Beundring for Fr. Wiecks unge, rigt begavede Datter,
der allerede havde skabt sig et stort Navn som Klaverspillerske, og som havde
Ægte romantiske og kraft-geniale er ogsaa Schumanns tyske Betegnelser
for Tempo, Foredrag og Nyancering; ogsaa her kunde Beethovens senere
Værker være Forbilledet, men Beethoven drev det dog ikke til en
Betegnelse som Sehr rasch und in sich hinein eller Etwas hahnbiichen o. lign.
Kuriøst tager det sig ogsaa ud at bruge Tempobetegnelser som: So schnell
wie mvglich og straks efter noch schneller!
?) Fantasien havde iøvrig efterhaanden mange forskellige Navne. Dens tre
Afsnit kaldtes først Ruinen, Trophäen und Palmen; senere Ruinen,
Triumfbogen und Sternenkranz, derpaa atter Ruinen, Siegesbogen und
Stem-lied, Dichtungen. Han agtede nemlig oprindelig at udgive dette Arbejde,
der bebudedes som Groase Sonate, til Fordel for (som Obolus)
Beethoven-Monumentet i Bonn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
