Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var en stadig og fejret Gæst, ja han forlangte at begraves i sit
Koncerttoilette — den højeste Grad af Destingerethed. Samtidig
var der paa Bunden af hans Væsen noget sentimentalt følelsesfuldt
— den Stemning, der paa Polsk hedder Zal, og som efter Chopins
egne Ord ligger gemt i hans Musik, bevægede oftest hans Sjæl.
Men som den „homme du monde par excellence, non pas du monde
trop officiel, trop nombreuxu, som han efter George Sands Ord var,
vidste han at give disse sine Stemninger et eget salonmæssigt, mere
blidt melankolsk end egenlig stærkt umiddelbart eller oprivende
Udtryk. 1 Chopins Væsen var der en vis fornem Tilbageholdenhed —
.rede til at give Alt borttil andre, gav han aldrig sig selv" (Fr. Liszt).
Dybt i hans Væsen laa ogsaa en varm Kærlighed til og aldrig slukket
Længsel efter Fædrelandet, og som Afspejling heraf ligesom sitrer
og bæver hans Musik af en dulgt, ofte ligesom tilbagetrængt
Smærte; men han, der efter Mendelssohns Udsagn var „en Smule
smittet af den herskende Pariser-Mani for Fortvivlelsessyge",
udtaler sine polske Stemninger og Længsler i Pariseraand, i et Sprog,
der i sin Bevidsthed og sit Raffinnement forstodes nok saa godt i de
franske Saloner som af polske Lægfolk. — I det Hele er der i
Chopins Musik ikke megen Naturstemning. Selv synes han ikke at
have haft synderlig Natursans (hans Breve tyder ialtfald ikke
der-paa) og hans Musik skildrer aldrig Naturen eller taler Naturens
jævne simple Sprog1). Han har i en Række af sine Kompositioner
frembragt idealiseret Dans, aldrig den oprindelige naturlige Dans,
men en sjælfuld, indtil Raffinement individuel Dans, der er skabt
for fine Saloner, hvor svære Tæpper dæmper Lyden (og hindrer
Legemets Dans), hvor det dufter af sjældne Parfumer og hvor
skønne, udsøgt rigtklædte Damer er skarede om den sære Musiker,
der ved Klaveret lader sin Sjæls Hemmeligheder danse forbi dem
for faa Øjeblikke efter atter at trække sig tilbage i en reserveret
Afmaalthed.
Det afdæmpede havde i det Hele Chopins Sympathi; han nød
kun Beethovens Musik i ringe Grad og stødtes navnlig bort ved
dens voldsomme Urkraft; han veg til Side for Berliozs larmende,
ekscentriske Romantik, endda hans egen Sjæl var fuld af Romantik
’) Noget af en Naturstemning spores dog f. Eks. i Trioen i h-moll Scherzoen —
ialtfald synes det som om Chopin har villet give et idyllisk
Landskabsbillede i musikalske Udtryk, der kun altfor ofte er blevet imiteret. Men
i hvert Fald er slige Blade rene Undtagelser i hans Produktion.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
