Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ene og alene knyttede sig til Klaveret og dernæst derved, at han
modsat alle de store Mestre i Klaverkompositionen kun sjælden og
uden særlig Held gav sig i Kast med de større klassicerede Former.
Af Sonater har han kun skrevet fire, og af dem har kun to (h-moll
og b-mott) holdt sig; og hans Sonater er, som Liszt siger, skrevet
mere ifølge en Viljesakt end af Inspiration; ikke blot er Satserne
ikke organisk sammenhørende, men de enkelte Afsnit er ikke
und-fangne i Sonatens Aand; de er — ikke ulig Schumanns
fis-moll-Sonate — mosaikagtig sammensatte mere end tematisk udarbejdedel).
— Ikke heller Klaverkoncerterne — der jo er Ungdomsarbejder — kan
kaldes fuldendte i deres Art eller som Helheder udpræget typiske for
Chopin. Der fattes dem den symfoniske Stil, Vekselvirkningen mellem
Piano og Orkester, og den instrumentale Behandling er spinkel
(saa-ledes at man endog i vore Dage har ment at burde omarbejde den).
Chopins ejendommelige Kunstnertype møder vi i hans, tildels
mindre, Klaverstykker. De kan inddeles i de (nationalfarvede)
Dansestykker : Mazurkaer, Valse og Polonæser, og de, i hvilke hans
individuelle Stemninger og Sværmerier kommer til Udbrud: Scherzoer,
Ballader, Nocturnes, Préludes og hnpromptus, samt endelig Etuderne,
i hvilke hans Klavergeni hæver det Haandværksmæssige, som de
paa fortrinlig Maade tjæner, op i en høj Kunstsfære.
I disse Klaverstykker træder Chopin os imøde med sin unge
poesifyldte Sjæl, sit sværmeriske lidt sentimentale Sindelag, sin
nationale Begejstring og „historiske Smærte", sin ungdommelige
Lidenskab, der kan stige til Pathos og sit Hang til Elegance,
Raffinement og Overkultur — træder os imøde med en saadan kunstnerisk
Sikkerhed, at selv det mindste Stykke bære sit tydelige Præg deraf,
og saaledes at man næppe vilde tro, hvad der iøvrig er givet, at
Chopin har filet paa og omarbejdet Ting, der synes udsprungne af en
lykkelig Indskydelse — hvis ikke et nærmere Bekendtskab gjorde
det indlysende, at denne Musik med dens usædvanlige Raffinement
i den ornamentale Udsmykning og dens Rigdom af harmoniske og
rytmiske Finesser ikke ret vel kan tænkes anderledes end som Resultat
af et omhyggeligt og aandfuldt Arbejde.
Karakteristisk nok gaar Schumanns senere Omtale af Chopins Sonate (b-nioll)
i samme Retning: At den benævnes Sonate, kunde man nærmest kalde et
Lune eller maaske snarere et Overmod, der lod ham sammenkoble fire af
sine vildeste Børn for under dette Navn at skaffe dem Indgang, hvor de
ellers ikke vilde trænge ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
