Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Særegen lor Chopin er nemlig denne Fylde af Detailler. Paa
ethvert Punkt stræber han at give sin Musik speciel Interesse; han
har en rig melodisk Opfindsomhed, men han slaar sig ikke til Taals
dermed. Den lige Linje, den nærmeste Vej er ham ikke altid den bedste
eller kæreste. I Kraft af et vist ekscentrisk Drag i hans egen Natur
og af Paavirkningen af den parisiske Overkultur søger han stedse det
sjældne, det udsøgte, det luxuøse — og i sin Stræben føres han
rigtignok undertiden ud i det overdrevne, det sygelige. Derfor fremtryller
han de fineste Virkninger ved Stemmeføringen, derfor angiver han
med en kræsen Omhu Foredragsnyancer, der nøje bør følges af den,
der vil gengive hans Intentioner fuldt forstaaende, derfor meddeler
han ved aandfuld og rigt vekslende Harmonik og ved en Kromatik,
der ikke blot er et lejlighedsvis Virkemiddel, men en umistelig
Egenskab ved hans Melodier saavelsom ved hans Stemmeføring (noget
men hidtil kun havde kendt hos Spohr) sin Musik en ukendt sød,
krydret Duft, og derfor udsynger han, navnlig i Préludes og
Nocturnes, ikke sine inderlige og sarte Melodier uden at omslynge
dem og smykke dem med en Pragt af straalende Ornamentik, en
Pryd, som de kan bære, fordi de i sig selv er saa meget værd;
derfor bryder han den jævne lige Rytme ved at inddele de halve,
fjerdedels Noder i Trioler, Kvintoler, Septoler osv., og han indfører
skalafremmede Toner i sine Melodier. Derfor endelig viger han ikke tilbage
for dristig at gøre sig fri af Kompositionslærens gyldne Regler, han
er ikke bange for rene Kvint- og Oktavfølger, af hvilke navnlig de
berømte i Slutningen af eis-røoK-Mazurkaen op. 30 ofte er blevet
fordømt1). Saadant har vel lejlighedsvis forekommet i hans
Forgængeres Musik; men hos ham er det blevet et Princip (eller den
anden Natur) og som saadant er det noget nyt. Dette stempler
Chopins Musik som Udslag af en sensitiv, nervøs og undertiden
eksalteret, skønhedssøgende Aand og af en raffineret sentimental
Tidsalder. Og disse udsøgte „moderne“ Udtryksmidler er gaaet
i Arv til følgende Musikere — ihvorvel Chopin med sin
udprægede Ejendommelighed har været nogenlunde fri for egentlige
Efterlignere — og ikke blot til Klavermusikere men ogsaa til en
Dramatiker fremfor nogen som Rich. Wagner, hvis Tristan og Isolde
og Parsifal bærer Spor af Chopins Stil.
Foruden at berige Musiken med disse ny intense Udtryksformer
’) Forøvrig med nogen Ret, da de mere synes et sygeligt Lune end en
kunstnerisk Nødvendighed og derhos ikke klinger smukt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
