Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
niere som Stat. Rubinstein betegner ogsaa de to Polonæser c-moll
og A-dur som Polens Fald og Oprejsning — et stoltere Slag for
sit Land end denne A-dur Polonæsen kunde ingen Musiker slaa.
Mere indadvendt er Chopins Fædrelandskærlighed udtrykt i
Mazurkaerne; her kommer han sit Folk mere direkte ind paa Livet, idet
han vælger dets Nationaldans som Genstand for sin Kunst1). Og
gennem den lader han Modsætningen mellem de kække Rytmer og
de vemodige (ofte moll-) Melodier fremkalde en gribende og ny
musikalsk Virkning.
Den nationale Bevægelse i Musiken, som Chopin saaledes
fremkaldte — udfra sin dybe Sympathi og Forstaaelse og med de
fineste Kunstmidler uden den blot udvortes „Kolorit" — maatte selvfølgelig
drage sine Spor i den samtidige og følgende Tonekunst. Direkte
Forbilled for disse Bestræbelser blev Chopin vel sjælden (jfr. dog
Edv. Grieg, hvem man ikke med Urette har kaldt „Nordens Chopin"),
ilen den Bølge, Chopins opsigtsvækkende og sympatetiske Eksempel
havde sat i Bevægelse, vakte hos Musikerne — og mærkelig nok
særlig i Norden — Tanken om at søge Stof til deres Tonekunst i
deres eget Lands .Jordbund. —
I Forbindelse med Chopin kan nævnes Adolf Henselt, der ogsaa —
omend en langt ringere Aand og Musiker — var en romantiserende Klaverspiller
og -komponist udenfor Virtuosernes Kreds; Henselt bidrog derhos som Chopin
til at idealisere og poetisere Etuden og foretrak som hin at leve stille som Lærer,
skyende offentlig Optræden og kun spillende for Venner og i de fornemme
Selskabskredse, hvor Henselt var en skattet Gæst. — Adolf Henselt var født 1814 i
Schwabach i Bayern; han tog Undervisning hos Hummel, men fjærnede sig i sin
Spillemaade saa meget fra sin Lærer, at han knap kan kaldes hans Elev. Hans
Spillemaade var af en meget modernere Art i Slægt med Chopins og med Liszts.
Hans Specialitet var en usædvanlig Ævne til at spænde vidt, uddannet gennem
daglige „raffinerede Studier” og ved Siden deraf et bredt, fuldttonende,
akkordrigt Spil. Paa en saadan Teknik er ogsaa hans Klaveretuder baserede. I sin
Ungdom foretog Henselt en glimrende Koncertturné, men efterat have giftet sig,
tog han (1838) Ophold i St. Petersborg, og hermed ophørte, som ovenfor anført,
hans offentlige Koncerteren. Meget hurtig opnaaede Henselt desuagtet en
fremskudt Plads i St. Petersborgs Musikliv, og han blev bl. a. kejserlig Kammervirtuos
og Prinsernes Lærer. I sin Egenskab af Lærer sattes Henselt meget højt og
var overordentlig søgt. Ogsaa hans Kompositioner, der ikke var synderlig talrige,
fandt almindelig Udbredelse (i Tyskland modtoges de med stor Sympathi af
R. Schumann). Længst har hans Klaverkoncert (f-moll) og endnu mere hans
Koncertetuder holdt sig, de sidste kan jævnsættes med Mendelssohns Lieder olme
*) Direkte Tilknytning til sit Lands Folkepoesi søgte Chopin ogsaa i sine Sange;
de er imidlertid ikke ret talrige og kun nogle enkelte af dem træffer
Folkevisetonen og -stemningen, men da rigtignok helt genialt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>