Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TJ’orte, kun at de er rigere figurerede og besidder større Klangfylde. Bekendt
blev navnlig: Wenn ich ein Voglein uär’ — og blandt de andre opus Pcnsée
fugitire, Fr iihling slied og Poéme d’am our.
Henselt dode 1885 i St. Petersborg.
Da Lenz en Gang sagde til Chopin, der havde foredraget for
ham en afNocturnerne: De spiller det saa skønt; saaledes kan vist
ingen anden spille det! svarede Chopin tørt: Liszt kan det — og
spillede ikke mere.
Ja, Liszt kunde det — han og Clara Schumann blev
Chopins første og ævnerigste Profeter — men Liszt kunde mere end
det. Han kunde derhos spille Beethovens Sonater lige op til de
sidste opus — noget, der som vi har set, laa ganske uden for Chopins
aandelige Sfære og Sympathi og vel ogsaa udenfor hans fysiske
Formaaen; det var Liszts Foredrag af disse Sonater, der først gav
dem deres faste Plads paa Klaverspillernes Programmer1). Og Liszt
kunde endvidere spille sine egne Kompositioner, hvis Glans og Pragt
overstraalede alt, hvad Klavertekniken hidtil havde kendt og som i
deres tindrende Lys en Tid satte Chopins clair obscur i Skygge.
Chopin var en Mester indenfor sin Begrænsning. For Liszt
eksisterede ingen Begrænsning. Som Virtuos og Fortolker var han
uden Sidestykke, som Komponist naaede han vel ikke Chopins
Mesterskab indenfor en lille Verden, men hans Kompositioner vendte
sig ogsaa mere til den store Verden. Han var mangfoldigere
og mere vekslende. Saaledes var han som Kunstner og saaledes
var hans Personlighed og Livsførelse. Han var blevet fri for
Chopins Sygelighed og derfor fri for hans Egenkærlighed,
Selvbetragtning og Mangel paa Energi til at bryde hæmmende Baand. Han
var en større, friere og stærkere Aand, og han kunde og vilde leve
Livet modigere, kraftigere og fuldere. Hans Liv med dets
Brogethed, Mandighed og avlende Fylde og dets
Grandseigneur-Uo\d-ning minder om hine Renæssancens Kunstnere.
’) Ved Siden af Liszt har Clara Schumann f. Wieck (1819—96) Æren af
at have genopdaget Beethovens Sonater. I hvilken Grad disse var glemte
selv i Wien, fremgaar af Grillparzers aandfulde Digt til Clara Wieck, da
hun (1837) havde foredraget f-mott Sonaten (Appiassionata). — Den første,
der spillede Sonaten op. 106 (Hammer-Sonaten), skal iøvrig have været
den polskfødte Pianist Mortier de Fontaine (1818—83), en genialt
anlagt men letsindig Musiker, der i Halvtredserne vakte Opsigt navnlig i
Paris, London og St. Petersborg, men som i Beglen foretrak „kulinariske
Nydelser’ fremfor at løse de betydelige Opgaver, hans Begavelse anviste ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
