Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franz Liszt1) fødtes d. 22. Oktober 1S11 i Raiding ved Oedenburg i
Ungarn. Hans Fader, en Godsforvalter hos Fyrsterne Esterhazy, var musikalsk
begavet, en Kunstentusiast og saa dygtig en Klaverspiller, at han til en Begyndelse
selv kunde lede sin Søns Undervisning. Liszts Moder var af tysk Slægt. Alle»
rede nifAar gammel lod Franz sig høre paa Koncerter i Oedenburg og Pressburg
og vakte navnlig Forbavselse ved sine Improvisationer. At dette Barns rige
Ævner maatte under særlig Pleje var alle enige om, og da Faderen ikke var
formuende nok, traadte en Kreds af ungarske Adelsmænd, der saa ofte har vist
deres Offervillighed i Kunstens Tjeneste, til og sikrede Franz Liszts Studier i de
første seks Aar. Hele Familien brød op for at drage til Wien, hvor den unge
Liszts Spil kom under Czernys kyndige og til det yderste omhyggelige Pleje,
samtidig med at Salieri — kendt fra Mozarts og Schuberts Historie — gav
ham Undervisning i Kompositionsteknik. Ligesom Chopin blev Liszt ved sine
Forbindelser i Adelskredse tidlig vænnet til at bevæge sig i det fornemste
Selskab; han tilegnede sig et elegant Væsen og en let aandfuld Konservat.ionst.one.
men disse Ting, der for Chopin snart næsten blev Livsbetingelser, betød ikke
noget saa absolut for Liszt.
1822 optraadte den unge Liszt første Gang i Wien, men sin egentlige
Ild-daab fik han det følgende Aar ved en Koncert, som bl. a. overværedes af
Beethoven, der efter Koncertens Slutning omfavnede og kyssede den
ungdommelige Virtuos under Publikums Jubel. — Da Liszt var 12 Aar gammel,
rejste hans Fader med ham til Paris — paa Vejen spillede han med glimrende
Held i Munchen, Stuttgart osv. — og Maalet for Rejsen var at faa Sønnen
optaget i Konservatoriet, fra hvilket han skulde udgaa med Verdensstemplet. Her
mødte der imidlertid en stor Skuffelse: Cherubini erklærede, at ingen
Udlænding kunde optages i Konservatoriet og vilde ikke engang høre Liszt spille.
Uagtet denne Afgørelse straks ganske nedslog Modet hos Liszts Fader, blev
Familien dog i Paris og benyttede sig af de mange Anbefalingsskrivelser til
indflydelsesrige Mænd, som de medbragte, og snart blev den rigtbegavede Dreng
Genstand for en lignende Beundring som i fordums Tid Wolfgang Mozart. „Le
petit Lite“ — som han kaldtes — spillede i Koncerter og i Saloner, og inden
et Aars Forløb var han „saa at sige blevet alle Pariser-Damers Legetøj".
Overalt blev han gjort Kur til og forkælet. Til alle hans gale Streger og pudsige
Paafund, Luner og Griller blev der lagt Mærke, de berettedes rundt om — og
all fandt man fortryllende.
Sine Studier fortsatte Liszt i Paris under Reicha og Paer; han begyndte
alvorlige Kompositionsforsøg og naaede at faa en Enaktsopera Don Sancho (1825)
opført i Académie de musique, men uden synderligt Held. Hans andre
Kompositioner vare Klaverstykker (Etuder, Allegro di Bravura) nærmest i den
traditionelle Hum melske Fingerfærdigheds-Genre.
En Tid fuld af Vanskeligheder og indre og ydre Kampe fulgte nu for Liszt.
1827 mistede han sin Fader, der med lige stor Omsorg havde taget sig af
Sønnens kunstneriske Udvikling og af de ydre praktiske Ting. Franz Liszt maatte
nu paa egen Haand stride i Livskampen; han begyndte at give Undervisning og
lagde foreløbig baade Koncertspil og Komposition til Side. Men Faderens Død *)
*) Biografier af Lina Ramann (1880—94), af Nohl og Göllerich (Reclams Universalbibl.),
af Edvard Reuss (1898) og af Rudolph Louis (1900). Liszts Skrifter udgav L. Ramann
i 6 Bind (1880—86). En Række af Liszts Breve bl. a. til Fyrstinde Wittgenstein udgaves af
La Mara.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
