Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ouverturer og til den Gruppe kan henføres Bearbejdelserne af Bachs
Orgelværker; de mere intime Klaverkompositioner som Harmonies
réligieuses, Années de pélerinage, Consolations. St. Franciscus;
Klaver-værkerne i stor Stil: Sonaten i h-moll og de to Koncerter (Es-dur
og A-dur) samt endelig de ungarske Rhapsodier. Til disse sidste
femten Kompositioner inspireredes Liszt oprindelig, da
Efterretningerne om de ødelæggende Oversvømmelser i Ungarn naaede ham under
Opholdet i Italien, ti da gik det efter hans eget Udsagn op for ham,
hvad Ordet: Fædrelandet betød. Fra sine Barndomsdage og fra
sine Besøg i Ungarn havde Liszt erhvervet sig et nøje Kendskab til
Zigøjnernes fremmedartede „Naturmusik“ — en hel Afhandling, og
det ikke en af hans mindst interessante, har han skrevet om Les
bohémiens et leur musique — og det er gennemgaaende Motiver fra
Zigøjnermusiken. han har benyttet i sine Bhapsodier. At disse har
faaet et stærkt lokalt og nationalt Præg skal ikke benægtes, men
de vil næppe kunne opfattes som Udslag af et Folks musikalske
Naturel paa samme Maade som f. Eks. Chopins Mazurkaer og
Polonæser; dertil er de for meget beregnede paa det virtuos- eller
koncertmæssige. Det er ikke selve det ungarske Folks Sjæl — omend vel
nogle af dets Temperaments Ejendommeligheder — der taler ud af
dem. det er snarere en lidt fjærntstaaendes elegante og flotte, men ikke
altid lige indholdsrige Kauseren derom. Alligevel hører Liszts
Rhapsodier med deres gnistrende Flugt, deres særegne Blanding af Vemod
og Livskraft og deres Rigdom paa pikante Effekter til de af hans
Klaverkompositioner, der længst vil holde sig i Koncertsalen.
„Liszt var som Lærer1) paa en vis Maade enestaaende. Den
geniale Mand var selvfølgelig ikke Skolelærer, og man maatte være
en fuldtfærdig Tekniker og tillige i Besiddelse af Temperament, før
man med Udbytte kunde blive Elev af ham.
Hvad man lærte mest af var Mesterens egen Udførelse af
Passager, der forekom i det Stykke, man foredrog for ham, men for
rigtig at fatte, hvad hans Undervisning betød, er det nødvendigt at
minde om, hvad han var som Klaverkomponist og Virtuos eller
rettere Fortolker. I sine Klaverkompositioner har han sit aparte
Felt og, om man saa kan sige, sin egoistiske Begavelse. Thi hans
Frembringelser förstaas egentlig kun ved hans egen Udførelse. De
‘) Den efterfølgende Skildring af Liszt som Lærer er til nærværende Værk
meddelt af Hr. Siegfried Langgaard, der tvende Gange var Liszts Elev
i Weimar. s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
