Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— alt var optaget i og gengaves med forstaaende Sympathi af
dette Klavergeni fremfor nogen.
Rent udvortes blev Liszts Programmer ogsaa toneangivende for
kommende Tider. Det var ham, der første Gang, ved en Koncert
i Rom 1839, vovede at renoncere baade paa Orkester og paa
Sangerbistand, og da Forsøget lykkedes, fortsatte han — i London 1840 —
med slige Soloaftner (piano recitals), der blev Normen for alle
betydelige Klaverspilleres Koncerter.
Et Begreb om Ejendommeligheden og Storheden af Liszts
Klaverspil kan man nu kun danne sig gennem samtidige Beretninger og
gennem hans efterladte Klaverkompositioner. Næst en indtil
svimlende Højde drevet Fingerfærdighed og Sikkerhed i de vanskeligste
Passager og Kombinationer, faar man da fat paa saadanne Træk
som de orkestralt fulde Greb, en Ophoben af Akkorder gennem alle
Klaverets Oktaver, de skarpe Kontraster som mellem pavkerende
Bastremoloer og høje Fløjtemelodier ledsaget af sarte Akkorder,
fortrinlig Anvendelse af de spændte Tonearter (af Overtangenterne)
og af vidtbeliggende Akkorder (Decimer), den ømmeste Sans for
Klangfarve og -skønhed og den mest imponerende Kraftudfoldelse
— hos Mesteren selv oftest dog indenfor Toneskønhedens Grænser
— „en systematisk gennemdannet Griben ind i hinanden af begge
Hænder, saa at de ti Fingre forenes til étVærktøj“, en dristig, men
altid rigtig virkende Fingersætning, der bryder sig fejl om
„konserva-toriske“ Regler, og endelig „enJBjælfuldhed, der trængte ind til den
mindste Gennemgangsnode, saa at der ingen Rest blev tilbage
mellem Menneske og Spil“, en magtfuld Fantasi og en momentan
Hengivelse, der uimodstaaelig rev med.
Liszts Klaverkompositioner er meget talrige; de kan inddeles i
følgende Hovedgrupper: Etuderne (deriblandt Grandes Etudes de
Paganini, transcrites pour Piano, hvori la campanella);
Koncertbra-vourkomyositionerne derunder særlig Operafantasierne (Huguenotterne,
Robert le Diable, Don Juan, Norma, Lucia, Puritanerne osv.);
Salonkompositionerne som Tarantellen, Ungarischer Sturmmarsch,
Valse-Impromptu og Galop chromatique-, Transkriptionerne først og
fremmest af Schubertske Sange, dernæst af Mendelssohns, Schumanns og
Robert Franzs Lyrik og af Schubertske Valse (Soirées de Vienne)
foruden talrige andre; de saakaldte Klaverpartiturer, pianistiske
Bearbejdelser af Orkesterværker som Beethovens Symfonier, af Symphonie
fantastique og Harald en Italie (Berlioz). af Weberske og Rossiniske
IUustr. Musikhistorie. II. 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
